Lydbøger om et par årtier

Jeg tror alle kender til de gode stemmer, man kunne lytte til i timevis. Det er den slags stemmer, man gerne ønsker for den lydbog man køber eller låner på biblioteket.

Desværre er man bare ikke altid lige heldig. Jeg kom til at tænke på det i mandags, da jeg så Virkelighedens retsmedicinereDR2, for i det program er det Ellen Hillingsøe, der har fortæller-rollen. Den stemme ER genial!

Lydprøver før køb på fx Saxo

Flere websites kører med lydprøver før du køber. Det ved jeg både Saxo og Bog & Idé har på de fleste af deres titler. Det sker af en god grund – det mindsker ganske enkelt returprocenten, når kunden har mulighed for at høre stemmen før købet.

Kunstig intelligens og oplæsning

Når man lytter ordentligt efter i bussen, så kan man her i byen konstatere, at “Kalundborg st.” bliver til “Kalundborg styk”, fordi man ikke har lært systemet, at ‘st.’ kan stå for flere ting, herunder Store og station.

Det siger næsten sig selv, at den kunstige intelligens i forhold til det danske sprogområde er bagud, fordi vi ikke har en lige så stor målgruppe, som man fx har på engelsk, spansk, tysk, fransk, italiensk m.v.

Jeg forestiller mig, at vi inden for relativt kort tid vil kunne få et system, hvor vi kan ændre den stemme, der læser en bog op, så hvis vi har en ‘lyd-skabelon’ med en stemme vi bedre kan lide, så kan denne overføres til en anden oplæsers lyd, og konverteres, præcis som vi kender design-skabeloner, når vi arbejder med Word-art i Word og andre systemer…

Det som lyder svært i dag vil være ultra-nemt i morgen. Det har vi nok alle lært, når vi kigger tilbage på computerens historie. Det der var næsten umuligt at få fat på er i dag en ganske almindelig del af vores smartphones.

Alle læserne af denne blog ønskes en rigtig god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.