Stress – en sygdom der påvirker ens omgivelser

Jeg læste i går et spørgsmål på et forum, der hedder Quora, fra en frustreret datter, som var skuffet, fordi moren ikke så hendes forsøg på at hjælpe hende. Hun forsøgte virkelig at gøre sit bedste, men intet hjalp. Tværtimod føg beskyldningerne gennem luften i andre situationer.

I andre sammenhænge hører man om ellers kærlige par, som pludselig oplever såvel aggression som tilsvininger, der nærmest bare kommer fra en skyfri himmel.

Viser sig på mange måder

Stress viser sig på mange måder, og man kan ikke komme med nogen enkel løsning, der passer i alle situationer. Man kan komme med gode råd, som kan hjælpe, men det skal alt sammen ske i samspil med den stressramte.

Der er flere bøger, der varmt kan anbefales for de stressramte. Jeg anbefaler bl.a. disse:

Vigtigst af alt er, at vide, at det som oftest er de mest godhjertede, som rammes. Det gælder især fordi det ofte er dem, der tager størst personligt ansvar for deres opgaver. Betyder det så, at de løser opgaverne bedst? Ikke nødvendigvis. Det betyder bare, at der ikke er den samme professionelle distance, som andre kan have til deres opgaveløsning.

Der er mange pointer, som også afhænger af, hvor længe man er ramt af en stresstilstand. Det svære er, at erkende det som en sygdom. Der er ingen synlige tegn, men der KAN være alvorlige fysiske bivirkninger, hvis ikke det bliver håndteret professionelt. Ofte vil en psykolog eller stresscoach være nødvendig.

Hvad gør man når en person i ens omgangskreds bliver stressramt?

Det suverænt vigtigste er, at være en god lytter. Du skal ikke nødvendigvis sige ret meget for at være stil stor hjælp for personen. Det at få lov til at ventilere (altså, få luft) er noget af det, man som stressramt ikke har fået lejlighed til i en længere periode.

Ligeledes er hvile en vigtig ting. Hvis den pågældende kan slippe tøjlerne er ro og hvile noget af det, der sætter helingen hurtigt i gang. Problemet er for mange stressramte, at de slet ikke kan finde ro i situationen. De har jo, qva det jeg skrev ovenfor, dårlig samvittighed over ikke at kunne tage fat. Det er, set med en chefs øjne, en god egenskab. Problemet er bare, at det måske netop er chefen, som skal sige, at nu skal der ro på.

Formålet med dagens artikel på min blog var, at inspirere til lidt påskelæsning. Måske fik du lyst til at læse mere om emnet, hvis nogen i din omgangskreds – eller du selv – en dag bliver ramt.

God påske til alle. 🙂

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-20, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.