Så er det i nat vi stiller urene frem

Traditionen tro, så får vi med garanti serveret nyheden om, at det er i nat, at vi stiller urene frem. Det er næsten irrelevant for de fleste af os, for elektronikken holder styr på den slags… 🙂

Mobilen klarer selv skiftet, og de få enheder vi glemmer ikke gør det selv, husker vi så i morgen, når vi vågner. Vi har så formentlig glemt dem til oktober, når vi går tilbage fra sommertid til normaltid.

Det er så dejligt, der bliver tidligere lyst

Det er så dejligt, solen står tidligere op. Der er ligesom mere liv i kroppen, når vækkeuret ringer, når man kan se, at lyset er på vej. Så får vi ligesom lige lidt ekstra energi helt fra starten af.

Som faste læsere af denne blog vil huske, så trives jeg bedst med sommer, sol og varme. Det er bare lidt sjovere, når man ikke skal have uldsokkerne frem.

Hvis I gerne vil have smilet frem i dag, så vil jeg i øvrigt anbefale vitsen jeg lige har delt ovre på Ugens vitser, nemlig den med titlen Putin møder Stalin. Den er lidt sjov i denne tid, hvor vi alle er spændte på, hvordan krigen i Ukraine kommer til at gå… 🙂

Krimimessen næste weekend

Selvom jeg ikke selv skal til Horsens næste weekend, så vil jeg stadig nævne, at det er 2. og 3. april, at Krimimessen 2022 løber af stabelen. Jeg havde tænkt mig, at tage til Bogforum 2022 i Bella Center til november, og så får vi se om jeg tager Krimimessen i 2023. 🙂

Der er en helt speciel stemning ved bogmesser, så jeg ser faktisk frem til Bogforum. Det er egentlig meget fair, at hver landsdel har sine bogmesser – selvom flere af os nok ville ønske, at man byttede rundt på dem hvert andet år…

Herfra skal der lyde et varmt ønske om en fortsat god weekend til jer alle.

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-20, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.