Serieanbefaling – Madam Secretary på Viaplay

Madam Secretary kan ses på Viaplay

Jeg er min næstældste niece, Julie, dybt taknemmelig for, hun nævnte, at Madam Secretary var værd at kigge på, og jeg må sige, hun havde ret…

Julie ved, at jeg er en sucker for en serie som Designated Survivor med Kiefer Sutherland, og dette er bare endnu bedre.

Det er endda en serie som slår House of Cards, og der skal ellers en hel del til.

Der er i alt seks sæsoner

Jeg er selv nået til 8. episode i sæson 4, så der er stadig et par sæsoner før jeg er helt igennem, men jeg tør allerede nu godt skrive denne anbefaling, for det har virkelig været en fornøjelse, at se denne serie.

I en verden hvor mange anbefalinger fra Viaplay selv er mindre end optimale, for nu at sige det pænt, så er det vigtigt, at vi som individer deler det, der er værd at se nærmere på. Så hvis du mangler en serie at kigge på, så giv det en chance. Det vil du bestemt ikke fortryde.

Vi danskere kan også

Det er heller ingen hemmelighed, at fjerde sæson af Borgen – som kan ses på DR – også kan noget. Her er problemet så bare, at man skal have en vis abstraktionsevne for at kunne gennemskue de åbenbare ligheder med dansk politik. Mange ser kun serien som underholdning – og det styrkes af kommentatorer, som sjovt nok, har samme opfattelse af Borgen.

Jeg har længe undret mig over, der ikke er flere, der erkender, at dansk politik er blevet en endnu grimmere branche end den længe har været. Folk med lange akademiske uddannelser inden for både jura og statskundskab bakker op om ting, som de ganske udmærket ved, de ville dumpe på, hvis de blev spurgt om samme emner i en eksamenssituation. Dét er lidt tankevækkende, at en serie som Borgen ikke for længst har vækket folk til det åbenbare.

Politik er mere end at kunne tælle til 90

Politik handler ikke KUN om at kunne tælle til 90, men mindst lige så meget om, at stå fast ved nogle værdier. Man kunne ønske, at seneste begivenheder mod øst vil genvække lysten til, at vi igen finder ind til kernen ved at opføre os ordentligt og passe godt på det demokrati, der giver os de frihedsværdier vi alle sætter pris på. Der er så meget, der trænger til, at blive håndteret på klimafronten og i den måde vi taler om det vi er uenige om. Som Clement siger i sit DR2-program Debatten, så skal vi tale endnu pænere til dem, vi er uenige med – og vi skal i hvert fald aldrig tromle hinanden med mindst mulige flertal.

Kald mig bare idealist. Jeg vil til den dag, jeg stiller træskoene, insistere på, at argumenter vinder over følelser. Jo mere hidsigt visse mennesker råber op, jo mindre har de på argumentkontoen. At bevare roen og værdigheden i sine politiske ideer MÅ være den primære skala alle forslag bør vurderes på…

God søndag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.