Det kører bare for Clara Tauson

Det er så opmuntrende, at høre, at Clara Tauson er videre i Australian Open. Det er lidt sjovt, for egentlig genvækkes den tid, vi alle husker, hvor det var Caroline Wozniacki, der kørte op gennem verdensranglisten.

Vild med tennis

Jeg er vild med tennis, også selvom det har været en sport, der har været udfordret under coronaen. Manglende mulighed for publikum, aflyste turneringer, ja, vi kender alle begivenhederne, som også har været noget skidt for flere spillere, som dermed har manglet at få nogle kampe i arme og ben.

Det glæder mig, at læse, at Clara også har en god indstilling, selv når hun møder modstand og støtte til sin modstander. Det giver en vigtig styrke til senere turneringer, som hun kan bruge konstruktivt i sin karriere.

Turneringen vil blive husket for Djokovics manglende deltagelse

Mange anti-vaxxere jubler, fordi de med afvisningen af muligheden for deltagelse for Novak Djokovic har fundet en sag, hvor nogle er blevet sure. Det er dog vigtigt, at slå en ting fast med det samme: der er nogle regler for deltagelse, som skal overholdes. De regler gælder for alle, også Novak Djokovic

Der er ifølge TV2 også risiko for, at Djokovic får problemer ved French Open.

Jeg forstår ikke, hvorfor Novak Djokovic ikke bare bliver vaccineret, og dermed klaret formalia, så han kan begynde at fokusere på sporten igen – men her er der så en diskrepans, hvor vi andre næppe bliver hørt. I anti-vaxxernes øjne er vi jo tossede, og sådan kan grøfterne graves dybere og dybere. Den slags deltager jeg ikke i. Jeg forholder mig kun til det indlysende: reglerne skal overholdes.

Jeg ønsker alle læserne en rigtig god weekend forude. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.