Stort tillykke til nevø Lasse med de 23 år i dag

Herfra skal der lyde et stort tillykke til min nevø, Lasse Nielsen, der i dag fylder 23 år. Det er sjovt nok på samme dag som vores onkel også fylder år. Ham har vi ikke talt med siden 80’erne, men ikke desto mindre et sjovt tilfælde, at Lasse er født på samme dag, bare i 1998…

Det er jo dagen, man tidligere kaldte Fandens fødselsdag, og vi husker vist alle historien om, at den anden Fandens fødselsdag var 11. juni, fordi man tidligere betalte sine terminer to gange om året med – no shit, Sherlock 🙂 – et halvt års mellemrum.

Det er ret logisk, at der derfor kom mange tvangsauktioner, fordi nogle havde ‘lånt’ af terminspengene, og det system vi har i dag er nok en del bedre, fordi man betaler sine terminer månedligt. Præcis som lejere gør i deres lejebolig…

Lasse voksede op som ene hane i hønsegården

Det er selvsagt, at når alle ens tre søskende er piger, så må det kaldes en udfordring. Jeg ved da i hvert fald, at vores datter har sagt det samme, nu hvor hun var alene pige med to brødre.

Anyway, så lever vi alle med udfordringer. En af fordelene for ham har jo været, at søstre ofte har veninder på besøg. Lasse er, og det er en kompliment, en ladies’ man, som nu har fundet sig en fast kæreste, Sabina. Dog er det ingen hemmelighed, at han altid har haft en vis charme, som kvinderne vist faldt for hos ham. Det giver bonus på selvtillidskontoen… 🙂

Blogger og guldmine af viden om Apple

Hvis ikke du allerede følger hans blog, som jeg også har linket til ovenfor, så vil jeg anbefale, at du gør det. Lasse er en guldmine når det gælder viden om Apple og deres produkter. Han er præcis så stor en datanørd, at jeg altid nyder når vi tager en snak om det sidste nye, Apple finder på – og det gør de ret ofte.

Den største udfordring, hvis man er overtroisk, er, at man sjældent får flot sol på sin fødselsdag, når man er født i Skyttens tegn. Men vi ved jo, at Lasse altid opfører sig eksemplarisk, så det må være andres skyld, at vi får snestorm i dag.

Stort tillykke med dagen – og fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Nyuddannet IT-supporter - blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 16-19, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.