Det er velkendt, at der findes forhold, hvor partnerne har hver sine politiske holdninger. Mandag var der i Aftenshowet på DR1 et interview, hvor et par som repræsenterede hver sit parti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Spøgefulde ville sige, forskellene er blevet mindre end for bare ti år siden, men det er en helt anden sag. 🙂
Plads til forskelle
I et andet tilfælde kunne man sige, det gav mere mening når en socialdemokratisk borgmester var kæreste med et folketingsmedlem fra SF. Alle politisk bevidste vil straks genkende, jeg naturligvis tænker på Christina Krzyrosiak Hansen (borgmester i Holbæk) og Jacob Mark. Et andet kendt eksempel var dengang den radikale Lone Dybkjær var gift med landets daværende statsminister, socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen…
For min egen del kan jeg kun sige, at det kan være sundt at være uenige. Ikke uenige som i voldsomt uenige, men de gode samtaler styrkes faktisk af en vis forskel mellem to, der dyrker den politiske samtale. Jeg har, mens jeg var borgerlig-liberal, haft gode – og lange – samtaler med en rigtig god bekendt, som var glødende medlem af SFU. De spørgsmål hun kunne stille skærpede min nysgerrighed efter bedre forståelse for andres argumenter, og hele vejen gennem livet har de gode samtaler givet mig en vis rundhed i mine politiske meninger.
Der ligger en hel del læring i at turde tænke nye tanker, når man hører nye argumenter. Det er der alt for mange, der glemmer, når det gælder politik. Det er til at få kvalme af, når folk vil diskutere med lukkede ører. Den manglende ping-pong skyldes ganske enkelt, at den slags mennesker slet ikke lytter. De vil meget gerne prædike for andre, men lytter sjældent til den feedback, de får…
Forskelle mellem forældre og børn
Ganske som vi i dag kan se, at afdøde V-borgmester Peter Brixtoftes datter, Marie Brixtofte, stiller op for de Radikale i Gentofte, så oplevede jeg det selv, da jeg var helt ung. Når man forsøger at komme ind i DSU, og straks mødes af, om ikke man er søn af den borgerlige debattør og så vores fars navn, så ophører al fornuft. Jeg kom kun én gang. Dén behandling var skammelig, for at sige det pænt, for den afslørede en tankegang om, at forældre og børn skulle være enige i alt.
Som om man var ‘mindre’ det ene eller det andet, fordi en forælder er noget andet?
Jeg har altid brugt det som et godt eksempel på en af bagsiderne ved fordomme. For fordomme er alt for ofte baseret dels på manglende viden, men også manglende lyst til at opnå den viden, man mangler.
Ingen kan nogensinde vurdere hvad ens børn kommer til at stemme på, bare fordi man selv stemmer som man gør.
Men det er, åbenbart, noget som starter meget tidligt, for det ses overalt…
Få dage til kommunal- og regionsrådsvalget
På tirsdag slutter kommunal- og regionsrådsvalget. Det bliver interessant at se, om man denne gang får mere rolige konstitueringer. I nogle kommuner var det virkelig en blodig affære (i overført betydning) da tallene begyndte at løbe ind. Den slags øger politikerleden, og man kunne håbe, at politikerne var blevet klogere.
Dog kan man også frygte, at den kyniske analyse er, at tingene nok fortsætter som de plejer, og at den menneskelige natur viser sig, når magt skal deles. Men håbet er lysegrønt, og vi har lov at være optimister.
Alle læserne af denne blog ønskes en rigtig god weekend. 🙂
