Jobnets forside her til morgen

Engang imellem skulle man tro, vi stadig var rekrutter i forsvaret, når man er medlem af Jobnet. Selv når man er deltidsansat, har man regelmæssige ærinder inde på Jobnet, og det havde jeg også her til morgen.

Den gode stemning blev imidlertid hurtigt afbrudt af denne meddelelse på forsiden. Det kan godt undre, at hvis man skriver en mail ind til STAR, så får man svar som om mailen ikke er blevet læst, men når det så gælder phishing, så kan man godt nulstille alles adgangskode på én gang…

Sikkerhed frem for alt

Der er kun én ting at sige: det burde være helt fremme på alles lystavle, at det offentlige ALDRIG tager kontakt via mail eller sms, MEDMINDRE man i forvejen har en aftale. For så ved man godt, at man får en påmindelse dagen før om ens møde. Men ALDRIG med links, og derfor handler det simpelthen bare om, at være opmærksom på aldrig at falde for spammernes forsøg på, at omgå ens sunde fornuft.

Jeg forstår godt, at det er nemmere, at nulstille hele databasen med brugernavne frem for kun at tage dem enkeltvis. Det løser bare ikke problemet, hvis ikke man samtidig laver en side med gode tips til almindelig it-sikkerhed.

Det er den indre koordinator i mig, som husker, at hvis man vil have en positiv effekt, så skal man informere. Så kan folk selv bestemme om de klikker på linket for at få mere at vide. Når tilbuddet er der, så viser man sine brugere, at man har dem for øje.

Når man ‘bare’ nulstiller, så mindsker man forståelsen for hvor fokus er. Det giver for mange det indtryk, at man behandler dem mindre voksent. Det er simpelthen kapitel 1 i det at skabe brugervenlig IT for alle…

Man skal kende – og passe på – sin målgruppe

Det er vigtigt, man kender – og passer godt på – sin målgruppe. Det var en af grundene til, jeg i sin tid ændrede et tema for denne blog. Jeg havde på et tidspunkt lavet et design, som forvirrede vores nu afdøde mor, og det gav et vigtigt fingerpeg også for fremtidige valg af temaer her på denne blog, der kører på WordPress.

Et design må nemlig gerne være moderne, men det må aldrig forvirre. Hvis det forvirrer, så fjerner det fokus fra det, man prøver at give folk, nemlig godt indhold.

Det geniale ved at tænke brugervenligheden ind i sine projekter er samtidig, at man sparer sin supportafdeling for unødvendige opkald… 🙂

Alle læserne ønskes en fortsat god dag herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.