Ingen overraskelse at mange får stress – fokusér på det gode

I en tid hvor shitstorms er overalt, er der mange som har en indre uro i kroppen. Vi er omgivet af konflikter, modstridende informationer, og mange ved ikke, hvordan de slapper bedre af.

Forskel mellem ting du KAN ændre og ting du IKKE kan ændre

Det første vigtige skridt i denne tid er, at vælge sine kampe med omhu. Der er ikke timer nok i døgnet til, at du kan involvere dig i alt det, der foregår. Derfor må du sortere. Der er ting du KAN ændre, og der er ting du IKKE kan ændre.

Hvis du først forsøger at engagere dig i ALLE konflikter, så får du aldrig ro i kroppen.

Der er alt fra dårlige tryk på øletiketter til kendte menneskers fejlskud, politikere der taler udenom, brok fra den ene og brok fra den anden. Vi kan ikke løse alle problemer…

Det vigtige er, at vi passer bedre på os selv og vore nærmeste

I sådan en tid er det vigtige, at vi begynder at passe bedre på os selv og vore nærmeste. Slip alle de sager, som du alligevel ikke kan ændre, og lad være med at bruge energi på kampe, som kun er dueller på ord. Det lyder alt sammen rigtig godt, når folk engagerer sig i diverse kampe, men engang imellem kan man godt fornemme, at kampen er tabt på forhånd. Når strategien er forkert, skal man ikke lade sig lokke ind i fx en debattråd på #SoMe, men komme videre.

Dine børn eller din ægtefælle/kæreste fortjener et frisk menneske, som godt tør erkende, at JOMO er bedre end FOMO, især hvis det sidste ender i forhøjet blodtryk og dårlige nerver.

JOMO er glæden ved at gå glip af ting – og det er SÅ vigtigt, at vi alle lærer, at gå glip af de ting, vi ikke kan gøre spor ved.

Betragt din tid som et budget

Hvis du betragter hver uge som vigtig tid, så ville du passe bedre på din tid.

Der er SÅ mange, som gerne vil bruge DIN tid, og nogle gange ser man sågar, at folk brokker sig over, de ikke har fået nok likes i et forsøg på, at få andre til at få dårlig samvittighed. Det skal du ignorere, hvis du gerne vil prioritere din tid, som DU har lyst til.

Der er ingen som skal bestemme hvordan du/I lever jeres liv.

Brug derfor lidt tid på, at overveje om ikke du kunne få mere tid til familie og venner ved at revidere den måde du prioriterer din tid. Det er den eneste ressource vi ikke får tilbage, så når vi spilder tiden, spilder vi det liv, som gerne skulle være til glæde for dig og alle omkring dig.

Fortsat god søndag til alle læserne af denne blog. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.