I den seneste debat om, at FIFA gerne vil gennemtrumfe VM hvert andet år er der én ting, der undrer mig. Hvorfor viser nationerne ikke, at de ikke vil være med?
Man kan nemt vise dette ved ganske enkelt ikke at deltage i kvalifikationen til de mellemliggende VM, og holde fast ved de oprindelige hvert fjerde år. Sporten skulle nødig devalueres ved, at man mindsker kvaliteten på de landshold, der deltager. Så ender et VM nemlig med at blive ligegyldigt.
Klubberne ville komme til at lide, hvis deres spillere skal friholdes til endnu flere landskampe. Det er ikke nogen god løsning.
EM, VM, OL, venskabskampe m.v.
Der er rigelig at tage af, når det gælder landsholdsfodbold i forvejen. Fodboldfans kan næppe få nok – de synes jo det er fint med endnu flere kampe, men der er en bagside af medaljen. Hvis klubberne mister vigtige spillere i længere tid, kan det gå ud over holdånden i klubberne. Det tænker man sjældent på, hvis man ‘bare’ nyder at se lidt god bold…
Det er en svær omgang, når DBU de facto kun er en meget lille brik i det store spil mellem EUFA og FIFA. Men små brikker er nødvendige for at færdiggøre alle puslespil, og det glemmer vi nogle gange.
Nu er det tidligt i den offentlige proces omkring fordoblingen i antal VM-turneringer. Jeg håber, DBU allerede nu går i gang med at skabe en alliance, som kan fremme sagen om IKKE at gennemtrumfe FIFA-drømmen.
Det er selvsagt at ‘små’ fodboldnationer gerne vil have en del af kagen, men så lav evt. en turnering for denne gruppe nationer. Det er ingen selvfølge, at alle skal spille alle kampe – og slet ikke, hvis det koster på den samlede kvalitet i klubfodbold. Det er vigtigt at holde fast i. Ellers mistes vigtige kvaliteter, og det kan blive dyrt på bundlinjen. Jeg håber virkelig, at DBU tager deres rolle alvorligt. Det skal handle om fodbolden – ikke hverken magt eller penge.
Rigtig god dag til alle læserne af denne blog. 🙂
