Så er der brevstemt til både kommunal- og regionsvalget

Da jeg i dag havde en aftale i nærheden af Borgerservice, benyttede jeg lejligheden til at få brevstemt. Det var faktisk rart at få overstået den opgave.

Så byrådsmøde online i går

Jeg havde set det tredje byrådsmøde i går, og jeg må sige, at Kalundborg byder på en interessant ting på det politiske område. I går var udfordringen at mikrofonen til borgmesteren drillede – der kom en hyletone på hver gang han tændte sin mikrofon. Det viste sig, at være et tv, der havde været brugt i salen, som var skruet op for fuld gas.

I går var hovedtemaet forhandling om kommunens økonomi. Det ser godt ud, og selvom alle rammer er udnyttet, er der stadig vækst i kommunens netto-formue. Dét kan man ikke være utilfreds med, og særligt heller ikke, når man er i stand til at sætte skatten ned med 0,2%…

Det man til gengæld godt kan være utilfreds med er, at der trænger til frisk luft blandt de enkelte byrødder. Hvis du gerne vil danne dig et indtryk af situationen, vil jeg anbefale, at du selv følger med – der er adgang til møderne online via kommunens hjemmeside.

Jeg vil helst ikke påvirke nogen i nogen bestemt retning, men det er altid gavnligt selv at se sådan et møde, så du ved selvsyn kan danne dig en mening…

Det næste møde afholdes i vores kommune den 15. december, desværre efter kommunalvalget. Du kan dog se tidligere afholdte møder samme sted.

Det næste regionsrådsmøde – for Region Sjælland – er så til gengæld 1. november, så det er før regionsrådsvalget for dem, som er interesserede.

Uanset hvilken kommune og region du bor i, kan du sikkert finde disse informationer til at træffe dine egne valg, hvis du laver et par Google-søgninger.

I dag står den på Store Debatdag i Folketinget

Traditionen tro, så er første torsdag i oktober den dag, hvor statsministerens tale på åbningsdagen, første tirsdag i oktober, skal diskuteres. Det bliver, som alle andre år, en langtrukken affære, og selv nørderne udi det politiske kan nå, at blive endog rigtig trætte af de samme spørgsmål fra de samme politikere, som lige skal demonstrere, at de kan finde ud af, at misforstå hinanden. Jeg tør allerede nu godt forudsige, at de fuldt ud vil leve op til det jeg skrev for et par uger siden, da jeg afsluttede serien Lavthængende frugter ovre på den politiske blog.

Alle læserne af denne blog ønskes en fortsat god dag 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.