15 års jubilæum som blogger

I disse tider, hvor et år kan synes som en evighed, så kan jeg i dag konstatere, at mit første indlæg blev udgivet den 24. august 2006 her på denne blog. Det er efterhånden blevet til et digitalt bibliotek med 1950 indlæg.

WordPress var softwaren helt fra starten

Det gratis CMS-system WordPress har været mit valg helt fra starten af. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, for selvom der godt nok var en kort periode, hvor databasen var lagt ned, så var data ikke helt forsvundet, og bloggen genopstod med samme URL og samme formål, nemlig at dele tanker om løst og fast med jer, kære læsere.

Der har været bump undervejs

Der har været bump undervejs. Bedst som jeg havde fået sat Google Adsense ordentligt op, så kom blokeringen fra Google – og den kunne ikke omgøres, selvom jeg naturligvis forsøgte at få beslutningen omstødt. Dengang havde Google intet kontor her i landet, og processen med at få revurderet ens domæne var en besværlig omgang.

Jeg var faktisk blevet advaret om dette, for flere havde oplevet samme uberettigede blokering. Uden nogensinde selv at have klikket på nogen af ens egne reklamer eller anden forkert adfærd, var jeg således ikke den eneste, som mærkede Googles straffeaktion. Tudetosset i et marketing-perspektiv, for splittet var 2/3 til webstedsejeren, og 1/3 til Google, men én uberettiget anmeldelse kunne være nok. Hvis bare én bruger følte noget var dubiøst, så faldt hammeren – og det selvom nogle af deres egne eksperter selv har udtalt sig om optimering af indhold, farver m.v. på deres YouTube-kanal.

Man skal ikke græde over spildt mælk!

Det har altid været min opskrift, at man skal se fremad. Man skal ikke lade sig påvirke af midlertidig modgang, og jeg fandt alternative kilder til indtjening online. Disse har så måtte revideres løbende, og sådan er det med al aktivitet online. Man skal være omstillingsparat for at kunne begå sig online… 🙂

Uanset hvor længe du, kære læser, har fulgt med, så vil jeg hermed gerne bruge anledningen til at sige tak, fordi du har fulgt med. Jeg har hygget mig med at dele indholdet, og jeg håber du har nydt at læse med, når du havde tid til at læse de artikler, jeg har skrevet her på bloggen.

Alle ønskes en rigtig god dag.

About the author

Nyuddannet IT-supporter - blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 16-19, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.