Kontrasten mellem det vi alle siger, og det mange gør…

Vi kender alle ordsprogene: “Skønhed kommer indefra” og “det er det indre, der tæller“. Vi ved også, at man “ikke skal skue katten på hårene“. Et er, hvad vi VED, noget andet er, hvordan vi HANDLER over for hinanden

Vi er nødt til at tale åbent om det.

Alle ved, den er rivende gal i dette samfund. Knap så mange tør sige fra over for adfærden.

Vi ved nemlig godt, hvad der sker, når vi åbner munden. Det har mange af os lært siden skoletiden. Mobning har eksisteret i årtier – og det standser ikke, når folk er gået ud af skolen…

Der er skrevet mange bøger om det indre – men bliver de læst?

Når man betænker, hvor mange bøger der er skrevet om, at opnå en indre ro gennem fx yoga, meditation mv, så skulle man tro, at vi var en nation af nuancerede mennesker, som aldrig fordømte hinanden på grund af hverken udseende, alder, etnicitet m.v. Desværre er virkeligheden bare en ganske anden.

Alt imens vi afsiger det velkendte mantra om, at være ‘verdens lykkeligste folk‘, så har coronakrisen også fået eftertanken frem hos mange af os. Pludselig ser vi langt tydeligere, hvordan intolerancen er vokset frem i vores samfund. Det er jo ikke længere kun det sundhedsskadelige i rygning (som fornuftigvis aldrig nogensinde har været mistænkt for at være sundt), men snart sagt alt, der bliver målt og vejet af ‘de normale’.

Falder du uden for normen på bare ét område, så kan du være helt sikker på, at folk nok skal kommentere det. Folk sorteres fra i datingsammenhænge, hvis de som mænd er for lave – og folk sorteres fra på jobmarkedet, hvis de har været ledige ‘for længe’ eller ikke har den rette kropsbygning. Vi véd det godt, men vi benægter problemet, og vi taler udenom hver gang emnet bliver svært.

Vi hylder heldigvis de rummelige virksomheder – der er brug for flere af dem!

Jeg bliver så glad, når jeg hører om virksomheder som bliver hyldet, fordi de tager CSR alvorligt. Corporate Social Responsibility skal ikke kun være et buzzword, men derimod være en udvidelse af det samfundssind, vi alle taler om, vi bør udvise i et samfund som det danske. Det BØR være limen, der binder os alle sammen.

Næste gang du som HR-medarbejder er ved at sortere en person fra fordi vedkommende ikke er model, så giv vedkommende en chance for, at vise hvad han eller hun dur til. Når du som håndværksmester skal udvide, så tænk lærlinge ind i din virksomhed. Giv alle en fair chance!

Uanset om man tror på karmaloven, så er virkeligheden således, at den virker. Den afregner kontant – også selvom det ikke altid sker umiddelbart efter den gode gerning. Det er helt ligegyldigt, om man mener det er hokus-pokus eller ej. Hele universet bunder i et princip om, at det vi udsender til vores omgivelser også er det vi får retur. Der skal være harmoni i tingene – og princippet kan ses overalt…

Hvis jeg udsender troværdighed over mine medmennesker, så vil det ikke være nogen overraskelse, når jeg reagerer konsekvent på det modsatte. Det er til at genkende for enhver, som selv værdsætter ærlighed. Jeg siger det jeg mener, og jeg tænker mig altid om en ekstra gang, hvis jeg en sjælden gang er ved at reagere emotionelt på fx en dårlig nyhed i pressen. Der er altid grund til, at forholde sig neutralt til ting vi møder undervejs i livet. NÅR jeg derefter har analyseret mig frem til, at noget er uretfærdigt, så kommer vædderens egenskaber også frem.

Vi bør gentænke vores vanetænkning – til gavn for alle

Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste borgere. Det er der desværre en hel del, der har glemt nu om stunder, og det er på høje tid, at vi gentænker den måde vi handler på i samfundet.

Rigtig god dag til alle læserne af denne blog. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.