Jeg ved overskriften næppe fortæller ret meget om indholdet af denne artikel, men lad dig ikke skræmme. Der gemmer sig, som så meget andet på denne blog, et positivt budskab.
Filmkendere vil genkende, at begrebet ‘ordblinde telegrafister’ blandt andet optræder i filmen Martha, hvor telegrafisten ikke kan stave. Folk kan være nok så gode mennesker med mange talenter på mange andre områder. Stavning er så bare ikke styrken – og så skal man hverken være journalist eller telegrafist…
En kilde til undren når man ser film
Jeg burde egentlig slå underteksterne fra, men jeg glemmer det altid. Det er en kilde til undren, når jeg ser en film, at man ikke læser korrektur på de oversættelser der laves. Engang imellem lander den oversatte tekst bare helt på Venus, selvom målet var Mars…
Alle der har været på jobsøgningskurser ved, at man opmuntres til at finde både sine stærke og svage sider. Ikke fordi man skal dvæle ved ting, man ikke mestrer, men for at skabe sig et overblik over, hvor man matcher på arbejdsmarkedet. Her handler det om, at være ærlig – både over for sig selv, men bestemt også fordi man vil skuffe en kommende arbejdsgiver, hvis ikke man erkender både styrker og svagheder. Man kan ofte forbedre svage sider, men man kan ikke hjælpe folk, som slet ikke vil indse, at de ikke lever op til de krav man kan stille til jobbet.
Nogle vil vælge at læse mobning af ordblinde ind i synspunktet. Intet kunne være mere forkert. Jeg har en barndomskammerat, som klarede en administrativ uddannelse i skatteforvaltningen i hans daværende bopælskommune, fordi han puklede som en gris, og godt kendte sin svaghed. Han arbejdede med udfordringen, og lykkedes med sit projekt.
Yes, You CAN!
Som daværende præsident, Barack Obama, sagde, så KAN DU! Hvis du tror på det, og er parat til at lære nyt, så kan alt nås og/eller mestres. Hvor der er en vilje, ER DER en vej… 🙂
I dag hjælpes man endda af stavekontroller i mange IT-systemer, herunder naturligvis i tekstbehandlingsprogrammer. Det gælder uanset hvilken kontorsuite du vælger. Man kan ikke stave kærnemælk forkert, hvis man ved hvilken type mælk, der er tale om. Godt nok erkender jeg, at vi med tiden nok næsten kun bruger det til en gang hjemmelavet koldskål, men det er ikke noget helt ukendt produkt.
Selvom jeg kun var ét ord fra et 13-tal i dansk, så bruger selv jeg da også opslag i en ordbog en sjælden gang. Hvis der er et ord, jeg ikke bruger særlig tit, så slår jeg det op. Det er her min irritation vækkes, for jeg mener helt alvorligt, vi alle bør vide hvornår vi skal søge mere viden. Det andet er dovenskab i min bog.
Kald mig bare gammeldags, sprognørd, pedant, kværulant eller hvad du ellers lyster at kalde det, men jeg holder fast ved, at en seddel fra en skole på fire-fem afsnit ikke skal indeholde syv stavefejl. 🙂
Verdens formentlig dyreste uddannelsessystem skal forbedre denne indlysende mangel. Vi undgår ikke at tage snakken en dag om, at vi bør stille krav til underviserne. Det skal starte i grundskolen, men det skal så sandelig også gælde i gymnasierne, på tekniske skoler, handelsskoler, universiteter m.v. Hvis vi forbigår denne diskussion, vil tendensen forstærkes, og til sidst er der ingen der kan stave ordentligt.
Alle bloggens læsere ønskes en rigtig god weekend. 🙂
