Diamantfamilien – nu fjerde sæson

Det er virkelig en fornøjelse, at Diamantfamilien nu er startet med sin fjerde sæson. Faste læsere vil vide, at jeg godt kan lide gode tv-serier og tv-programmer, som har nogle vigtige budskaber. Diamantfamilien lever virkelig op til den forventning, hvis man ser den med de rigtige briller… 🙂

Nu vil nogle så diskutere hvad der måtte være ‘de rigtige briller’, men her kan du som læser godt bare slappe af, og læse videre.

Diamantfamilien indeholder alt det, man som seer kan ønske sig. Der er lidt om unge mennesker ift mor-rollen. Der er lidt om business, branding og det at drive egen virksomhed. Der er udfordringer ved at renovere bolig, og der er lidt drama, når en af børnene udfordrer deres mor, Katerina Pitzner, bedre kendt som diamanthandleren, der fornyede branchen ved at være den første kvindelige diamanthandler, og bl.a. har gjort branchen forståelig for alle gennem sine klummer i Børsen.

Dem iblandt jer, der også følger med ovre på min blog med boganmeldelser vil stensikkert huske, jeg har anmeldt bogen Sjælens begær. Hvis ikke du har læst dén bog, så vil jeg varmt anbefale dig, at gøre det.

Se forud via TV2 Play

Jeg kan varmt anbefale dig at se med via TV2 Play, for så er man lidt forud for de programmer, der sendes via flow-tv.

Hvis ikke du har set tidligere sæsoner af serien, så kan du komme a jour før du derefter kan give den fuld gas gennem den nye sæson. Det vil jeg varmt anbefale dig at gøre. Du vil undervejs blive positivt overrasket over den udvikling, der sker imellem børnene, som nu er voksne i dag… 🙂

Der kommer mange gode ideer til boligindretning, hvis du kigger med fra dén vinkel. I det hele taget, så er det hele interessant for folk i alle aldre. Jeg ved, at vores datter også følger med, så uanset om du er 19, 48 eller ældre, så er serien værd at se.

Kæmpesejt at Thalia tog lastbilkørekort

Selvom det ikke er noget særsyn længere, at begge køn tager kørekort til lastbil eller bus, så synes jeg alligevel det var en interessant drejning, at ældste datter, Thalia, tog lastbilkørekort. Når man har heste som hobby, så kan der hurtigt blive et transport-problem med en almindelig trailer til bil. Så er det rart at have kørekortet i baglommen. 🙂

Jeg vil ikke spoile handlingen, da du naturligvis selv skal have chancen for at følge med. Jeg kan kun anbefale dig serien, og så må du selv afgøre om du følger med i Diamantfamilien.

God weekend forude til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.