Jeg afslører næppe nogen statshemmelighed, når jeg siger, vi skal bevare den gode stemning. Der er brug for gode nyheder engang imellem – og smil på læben.
Nogle kalder det eskapisme. Jeg kalder det en overlevelsesstrategi. Vores humør har været udfordret under coronakrisen. Som jeg flere gange har skrevet om både på denne samt den socialliberale blog, så er der en vis dobbelt-standard hos vore politikere. Alle vil have MERE og HURTIGERE genåbning, helt uden nogensinde, at overveje, hvad der ville ske, hvis man HAVDE udfordret grænsen på de 8-900 indlagte.
Tossede oneliners fra politikerne
Jeg talte med min kammerat om det så sent som i weekenden. Når man hører en politiker tale om, at vi ‘kun’ har 200 indlagte med covid, så glemmer man, at nævne hvor stærkt vi kunne lande på 1.000 indlagte. Man VÆLGER at sige, regeringen er FOR forsigtige. For det utrænede øje kan det se fornuftigt ud, at åbne mere. Men for spaniolerne og italienerne GIK det galt, og senest har corona ramt rigtig hårdt i Indien og dele af Thailand.
Lad os nu bare acceptere, at forsigtigheden redder menneskeliv. Særligt eftervirkningerne er begyndt at vise sig, og det er på høje tid, at oppositionen holder op med at gentage lobbyisternes forsøg på, at spinne debatten over til mere og hurtigere genåbning end sundhedsmyndighederne anbefaler.
Jeg er udmærket klar over, at man griber hver en chance for at sige, at “hov, her var en mail der ikke gav regeringen ret“, men den store plan SKAL være forsigtig. For når sandheden skal siges, så VIL en opposition bebrejde regeringen i samme øjeblik som epidemien kom ud af kontrol.
Mediernes rolle i alt dette
Det er ikke længere til at benægte, at medierne HAR en rolle. De VIL IKKE påtage sig ansvaret, for ‘de fortæller jo bare hvad der sker’, siger de…
Ikke desto mindre, så er loven som loven er, og opbakningen er ved at skride i kredse, hvor man kommer med nogle af de mest vanvittige påstande. Man italesætter problemerne, frem for at leve positivt med de udfordringer, der er. Folk er forståeligt trætte af, det KAN FØLES som en begrænsning, men hvad ville man gøre, hvis det her var en ‘almindelig’ krig?
Der MÅ og SKAL være plads til at tale om uenighed, siger nogle. De har ganske ret i juridisk forstand. Der kan være mange læringer i dette, men det skal dælme ikke forstærkes af medier som , næsten uden ansvar, kun italesætter problemer.
Med andre ord: lad os nu VÆLGE at stå på den gode stemning, acceptere de krav der er, og så se fremad. Det er i hvert fald min opskrift, og jeg har opdaget, at jeg nok ikke er den eneste som tilvælger et børnefilter, når brokkeriet tager overhånd i medierne…
God dag til alle bloggens læsere. 🙂
