Det har været et meget anderledes år siden statsministeren lukkede landet ned for præcis et år siden. Der har været mange GODE historier, men sandelig også mange skuffende historier.
Jeg gider ikke fokusere på de dårlige historier. Dog må jeg helt stilfærdigt konstatere, at vi skal være glade for, dette ‘kun’ er en pandemi, og ikke en krig. Havde det været en krigssituation, så havde egoismen hos nogle kostet menneskeliv.
Hvis du ser med på TV2-serien Korpset
Hvis du ser med på TV2-serien Korpset, så vil du have set nogle barske øvelser i semi-militært regi. Jægerkorpset har ikke ønsket at medvirke i programmet, men instruktørerne fortæller, at øvelserne er ret tæt på de øvelser, de selv oplevede mens de var del af Jægerkorpset.
I militæret er der ikke plads til at diskutere hierarkiet. Enten kan du leve med den virkelighed, eller også kan du ikke. Det er dit valg, men alle kender betingelserne, FØR de tilmelder sig en militær karriere.
Det ser meget anderledes ud i det civile samfund. Her kan man bruge sin skepsis på flere måder. Det skal der naturligvis være plads til. Det mange glemmer er den kritiske sans. Når sølvpapirshattene kommer med alverdens konspirationsteorier, så er det på tide, at sortere i budskaberne. Dén opgave har mange medier desværre ikke formået at vise. Der er blevet skrevet så meget vrøvl, alene fordi redaktører er gået efter clickbait frem for, at mane til besindelse før noget er blevet udgivet.
Journalisterne forsvarer deres ret til, at skrive hvad de vil – og det er helt ok. Det er dog mindre ok, når man helt konkret kan se, at nogle artiklerne har været skarpvinklet lige hårdt nok…
Der er brug for sammenhold – især i denne slutfase
I denne slutfase, hvor vi er ved at komme godt i gang med vaccinationerne, så er der brug for sammenhold. Det kan godt være, at det irriterer dig at holde til højre i supermarkedet, men er der ikke vigtigere ting at bekymre sig om? Helt ærligt, vi er en flok klynker*ve, som bør tage os sammen i denne sidste fase før flokimmunitet.
Det er lidt komisk at virkeligheden på mange måder ligner et afsnit af Olsen Banden. Præcis som planen skal eksekveres, så er der noget, der går galt. Det sker ikke bare hver gang, men hver eneste gang, fordi der enten sker noget uforudset, eller noget ikke gik helt som planlagt. Selvom ligheden er tynd, så er der visse ting, der går igen hos egoister. De har svært ved at underordne sig et hierarki. Der kan bare ikke være sytten ledere i en gruppe på 20…
Det politiske har været helt gak
Det politiske system har været helt gak. Efterhånden som de førnævnte artikler om genåbning blev skarpere og skarpere, og lobbyisterne råbte på større genåbning, så har blå blok opført sig fuldkommen vanvittigt. Der går ikke én eneste dag, hvor man ikke hører om denne eller hin politiker vil have bestemte brancher genåbnet. Det er en populær mening at have.
Mindre populært vil det dog være, hvis ikke vores statsminister holdt fast, og vi havde endt med sygdomstal lig det, vi ser i udlandet. Så kunne oppositionen da først komme med kritik…
For mit eget vedkommende vil det altid være primært fokus, at løse tingene i et forhandlingslokale, og ikke primært i medierne. Det med at man har ret bare fordi man råber højest er ikke min opskrift på succes. Den strategi må man hjertens gerne være uenig med mig i, men hvis ens lix-tal ligger under gulvbrædderne, så gider jeg altså ikke dyrke dén form for uenighed. Faste læsere på denne blog vil huske, at jeg abonnerer på den opskrift DR-journalisten Clement Kjersgaard har nævnt mange gang. Jo mere uenig man er, jo pænere skal man tale sammen.
Jeg nægter at bidrage til yderligere polarisering i samfundet, og tillader mig stilfærdigt at surfe videre på sociale platforme. Jeg er udmærket klar over, mange er ved at nå bristepunktet for hvad de kan tåle af restriktioner, men der er også lyspunkter.
De lukkede skoler – til gavn for nogle, til skade for andre
Når man har en søn, der bliver drillet i skolen, så er man glad for, han går ud af grundskolen til sommer. For ham har hjemmeundervisning været en fornøjelse, og det gider jeg slet ikke diskutere. Min rolle som forælder er da langt vigtigere set ud fra eget perspektiv, og jeg ved børnenes mor har det på nøjagtig samme måde. Dem med det modsatte behov for deres børn har i mange kommuner haft nødordninger for de børn, som havde brug for at møde hinanden i en form, der ligner skolen. Jeg er glad på deres vegne for, at de ordninger er etableret.
Jeg har intet behov for at blande mig i de debatter, for det er helt legitimt, at man gør brug af de ordninger der findes. På samme måde som folk hjertens gerne må protestere i de kommuner, hvor disse ordninger måske ikke fungerer. Igen kan jeg kun minde folk om, at der er kommunalvalg til november. De steder hvor tingene ikke fungerer kan man give udtryk for sin holdning ved at stemme anderledes end man gjorde sidste gang.
Behovet for, at ensrette hvad vi alle skal mene er noget af det farligste i et levende demokrati. Engang imellem ville det hjælpe, hvis vi formåede at være bare en smule mere rummelige. Det er i modgang, at vi viser vores sande karakter, så tag dig dog sammen, hvis du godt kan se, at du mangler lidt på rummeligheden frem for stædigt at fastholde egen position. Det bliver ikke nemmere at gennemføre en maraton, hvis man har et negativt mindset helt fra starten af, vel?
Rigtig god dag til alle bloggens læsere – og god weekend forude. 🙂
