Optimér din mobiltelefon – ryd cachen på ‘store’ apps

Der er en funktion, som nogle Android-brugere nok ikke er opmærksomme på, og du kan hente mange megabytes lagerplads på din mobiltelefon ved at rydde cachen på store apps som fx Instagram.

Her til morgen synes jeg Instagram kørte noget langsommere end sædvanlig på min Moto E6 Play, der kører Android 9. Jeg gik ind i Indstillinger, og fandt under Apps ud af, at Instagram opbevarede 290 megabytes i cachen.

Vigtigt at rydde op

Det gik straks noget bedre med app’en efter jeg ryddede denne cache, og derfor dette indlæg her på bloggen. For jeg tænker, at der også blandt jer, kære læsere, kunne gemme sig nogle brugere, som oplever at store apps som Instagram eller Twitter – og for Facebook-brugere måske også selve Facebook-app’en kan indeholde en nytteløs cache, som kunne trænge til en oprydning.

Det kan godt undre, at man ikke for længst har gjort optimering af cachelager til en del af styresystemet. Selvom folk stensikkert har masser af ledig plads på deres mobiler, så er en kvart gigabyte hist og pist også værd at tage med i optimeringen af ens smartphone…

Tredjeparts-apps kan løse meget

Jeg har tidligere, mens jeg havde en Huawei Y6, der kørte Android 6, brugt Droid Optimizer, men er nu gået over til app’en One Booster – og du har måske din helt egen favorit. Smid gerne en kommentar, hvis du har en favorit, som andre kunne få gavn af, at høre om.

Første kørsel af One Booster ryddede 2,1 Gb cachefiler på hele telefonen. Når man har en telefon med 32Gb internt lager kombineret med 8Gb som flash-lager, så spiller 2 gigabyte da bestemt også en vis rolle. 🙂

Vigtigt om Android-operativsystemet

For de iblandt jer, som har ældre versioner af Android på jeres mobiler, så vil jeg godt lige slå et slag for en opdatering. Du kan meget ofte finde videoer på YouTube om opdatering af styresystemet, HVIS din mobil kan opdateres. Enkelte kan ikke springe op på nyere versioner, og så er der desværre kun én vej: ny smartphone.

Det smarte ved at få ny mobiltelefon er selvfølgelig at dit barn måske kan overtage din gamle mobil, eller den kan bruges som reservetelefon til lydbøger eller podcasts på løbeturen

Det er af yderste vigtighed, at du tjekker styresystemet på den mobiltelefon du køber. For min egen del havde jeg helt fra starten afgjort, at Android 9 var suverænt minimum, men du kan naturligvis sagtens vælge at gå højere.

Jeg har aldrig måtte genstarte så sjældent som nu. Det er næsten kun, når der er løbende opdateringer, og så har en enkelt dårlig app tvunget en enkelt gang til genstart, så for dem, der p.t. kører ældre versioner vil det være godt nyt, at styresystemet er blevet langt mere stabilt med årene.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.