Når journalister passer deres job, spørger de kritisk

Alle kan sikkert huske, da Mette Bluhme-Rieck i AftenshowetDR1 interviewede den nu tidligere Go’ aften-vært, Jes Dorph Petersen. Færre kan sikkert huske, da Abdel Aziz Mahmoud interviewede sin tidligere Go’ aften Danmark kollega. Begge passede bare deres job, og stillede kritiske spørgsmål til den tidligere vært. De fik meget forskellige reaktioner på det, at de passede deres job.

I denne artikel Blev kaldt hystade, smatso og rejekælling: ”Jeg lavede det interview, der skulle laves den dag” kan du læse om, hvordan Mette følte ifm reaktionerne, og det er absolut værd at læse.

Kan komme til bunds i #MeToo, når vi ser de reaktioner?

Man kan med en vis berettigelse spørge, om vi nogensinde kommer til bunds i #MeToo, når vi ser de reaktioner?

Jeg kan godt undre mig en hel del over, at vi ikke forholder os til sagerne konkret. HVIS der er sket overgreb, så skal de have en konsekvens for krænkeren – og det gælder uanset hvor stor sympati man ellers måtte have for en person. Ville vedkommende nyde samme folkekærhed, hvis folk kendte til disse overgreb? Det er spørgsmål, man burde stille sig selv, før man nogensinde farer til tastaturet.

Hvis man dernæst går til tastaturet, så burde man ikke skulle sige det, men så må man godt tænke sig om i forhold til dels hvad man skriver, men så sandelig også hvilken formulering, man bruger.

Kan du huske Clement Kjersgaards interview med Mette Frederiksen?

Vi så en lignende shitstorm vendt mod Clement Kjersgaard, dengang han interviewede Mette Frederiksen i Vi ses hos Clement, tror jeg det var. Han fik de samme svar som alle andre steder, og tillod sig, at gentage spørgsmålene, fordi han gerne ville have svar.

Dengang havde seerne også meninger om, at han skulle fyres, var uforskammet m.v. Det er en sørgelig affære, hvis politikere tror, de skal have fripas til feel-good interview, bare fordi de stiller op på tv-skærmen, og tænk lige på konsekvenserne, hvis ikke journalisterne passede deres job…

Vi ville ende som Nordkorea, altså et diktatur, hvis ikke der var nogle, der turde udfordre de forklaringer, der lires af. Tænk lige over den et øjeblik.

Der er desværre mange sager både i #SoMe og i #dkmedier

Folk oplever desværre også stærke personlige reaktioner på sociale platforme, og der er mange flere eksempler fra danske medier, de såkaldt traditionelle medier. Det BØR vi se at få ryddet op i. Jo før jo bedre.

Intet menneske bør angribes på sit køn, sin etnicitet, sine holdninger, sin seksualitet eller noget andet punkt. Hvis ikke man kan spille bolden på anstændig vis, så bør man slet ikke bruge sit tastatur.

Jeg har nydt når Janni Pedersen, Miriam Zesler, Jesper Steinmetz m.fl. er gået i kødet på deres special guests, og det er en vigtig del af det at være journalist, at man tør stille de rigtige spørgsmål, også selvom den sidste blev endog meget upopulær ovre i USA, da han stillede et kritisk spørgsmål om Trump til en senator…

De passer deres job, og det bør ALLE respektere.

God dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.