Et sundhedssystem i verdensklasse

Jeg fik i dag et interessant spørgsmål i læserpanelet på Nordvestnyt/Dagbladet m.v. i stil med: “Er det i orden, at sygehusdirektører får coronavaccinen samtidig med frontpersonalet?”

Jeg svarede naturligvis straks, at hvis vi ønsker et sundhedssystem i verdensklasse, så skal vi også sikre omstillingsparathed, og det kræver, at man ikke sondrer mellem administrativt og sundhedsfagligt personale. I en tid, hvor man kan have brug for, at omplacere medarbejdere i en krisesituation, så nytter det ikke, hvis man skelner mellem personalegrupper.

Ledelse vigtig for organisationen

Selvom nogle gerne vil italesætte en modsætning mellem ledelse og menige medarbejdere, så forholder det sig ganske anderledes, hvis man skal have en virkelighed til at fungere.

Alle der har kigget på effektive organisationer ved, at omstillingsparathed er vigtig, og her spiller det en væsentlig rolle, at alle kan omstilles til nye roller, når tingene spidser til. En organisation hvor nogle ikke er vaccinerede kan skabe problemer i forhold til møder, og det vil derfor altid være vigtigt, at man også tager hånd om direktører og mellemledere i en tid, hvor vi står over for en pandemi.

Det er klart, at drømmen altid er selvstyrende organisationer, der træffer de rigtige valg, selv hvis dele af ledelsen er på ferie, er ramt af sygdom m.v., men vi ved også hvor vigtigt det er, at motivere sine medarbejdere med det gode eksempel. Folk bliver ganske enkelt gladere for deres arbejde, hvis der er en synlig ledelse, man kan interagere åbent, ærligt og uformelt med.

Medierne bør bakke op

Medierne bør bakke op frem for, at italesætte konflikter. Folk er ved at nå et mæthedspunkt, fordi der opstår kunstige modsætninger mellem faggrupper, brancher m.v.

Jeg er godt klar over, jeg med denne artikel er uenig med Søren Brostrøm, der ifølge DR har skældt ud på, at nogle sygehusdirektører fik vaccinen, men det lever jeg fint med. Man går ikke i krig uden en general, og det må være bedre, at bruge en vaccinedosis, der ellers ville udløbe på en direktør end at begynde et skænderi, som ikke har det store formål i min optik. 🙂

Vi har brug for alle har fokus på lyset for enden af tunnellen. Denne pandemi har slidt på alles tålmodighed.

Det er nu vi skal holde fast, og få sikret fremdrift. Det er til gavn for os alle, at der arbejdes ihærdigt og koncentreret frem imod en flokimmunitet, og derfor er det næppe hvorvidt en snes direktører er vaccineret eller ej, der gør den store forskel. Men det kunne meget vel være, vi ville stå væsentligt dårligere, hvis samme ledere blev syge samtidig. Mange af dem har overlæge-kompetencer, og de er vigtige i den store sammenhæng, fordi de spiller væsentlige roller i hele det tandhjuls-drevne system som et sundhedssystem er.

Derfor: respekt om alle ansatte i systemet. Sammen kan vi SÅ meget mere…

Det vil altid være mit udgangspunkt for enhver krisesituation, som faste læsere af denne blog vil vide. Samarbejde KAN altså bare mere end hvis man slås indbyrdes.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.