Så nærmer vi os juleferien

Så nærmer vi os juleferien, og det bliver en anderledes jul for alle i en coronatid. Som jeg skrev forleden, så er det vigtigt at huske ja-hatten, og dette vil blive sidste indlæg her på bloggen før min nytårshilsen til jer alle, som udgives 31. december.

Nu skal I endelig huske, at nyde hinanden både som familie, som kærester, og uanset hvilken konstellation I befinder jer i, så anbefaler jeg varmt, at læse de inspirerende artikler om samliv jeg har ovre på bloggen Løst og fast om sex og samliv. Ingen skal kede sig her i juleferien, så der er inspiration at hente, hvis du mangler gode ideer mens vi holder ferien mere adskilt end i tidligere år.

Jeg kan varmt anbefale dig at tænke året igennem, når ferien sænker sig. Læg mærke til alt det gode, der er sket i denne tid. Det skaber så stor ro i kroppen, at kunne glæde sig over alle de gode ting, vi enten direkte eller indirekte har oplevet – og det skaber grobund for en positiv juleferie.

Selv hvis du er skeptiker over for vigtigheden af disse tanker, så prøv dem. Jeg véd, det virker! 🙂

Jeg vil gerne sende de varmeste hilsner med ønsket om en Glædelig jul til jer alle, der læser med på denne blog. Jeg håber I har nydt læsningen af de mange indlæg her på bloggen. God weekend herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.