Streaming og podcast er guld værd når danske medier spilder vores tid

Streaming og podcast er guld værd, når danske medier spilder vores tid. Det er erkendelsen efter vi nu må konstatere, at nogle nyhedsmedier (læs: TV2 og TV2 News) vinkler deres nyheder meget skarpt.

Senest har man fra TV2 skrevet nyheden med titlen “Dansk studie kan ikke bekræfte, at mundbind beskytter mod smittemed STOR forvirritng til følge, for man ved jo godt at mange kun læser overskrifter! For dem, som HAVDE læst hele nyheden, så slutter den af med disse ord:

Forskerne skriver, at der er grænser for, hvad man egentlig udlede af studiet. […] Samtidig kan man på baggrund af studiet ikke konkludere, at mundbind brugt af den brede befolkning ikke har nogen virkning.

Kilde: https://nyheder.tv2.dk/2020-11-18-dansk-studie-kan-ikke-bekraefte-at-mundbind-beskytter-mod-smitte

Det nærmer sig hykleri at skrive en sådan overskrift i en tid, hvor befolkningen står over for en pandemi. Faste læsere vil huske, at jeg tidligere har nævnt, hvordan man presseetisk bevæger sig på den forkerte side af det faktuelle, og smider det en tur forbi Presselogen, hvorefter adfærden fortsætter.

Ville give dumpekarakter på journaliststudiet

Hvis man havde gjort dette på journalist-studiet havde man fået en dumpekarakter. Der er forskel på, at skabe en spændende overskrift, og så at skarpvinkle som om man drev boulevardjournalistik. Der er et redaktionelt problem på den reklamefinansierede institution TV2!

Det er lykkedes at skabe en sensationspresse på tv, som på alle punkter dumper i forhold til DR, hvor man sjældnere falder for samme sensationsoverskrifter – men tendensen er allerede at finde, og det skal man passe på, for det ender i fordummelse af debatten, når vi kender resultatet.

Jeg så det i aftes hos en Twitter-bruger, som tydeligvis kun havde læst overskriften, og jeg følger ikke længere vedkommende, for det dumper ganske enkelt på kildekritik, når man kolporterer den slags uden at forholde sig til hele indholdet. Jeg forsøger rent faktisk at holde en vis kvalitet i hvem jeg selv følger, og hvilke nyheder, jeg deler.

Hvis man giver køb på kvaliteten af ens feed, så risikerer man fake news i sit feed – og selv den mindste detalje kan forpurre det hele. Det ved enhver kok, for hvis du taber saltbøtten bliver retten uspiselig, ligesom den er ligegyldig at spise, hvis den ikke er smagt til… 🙂

Derfor nyder jeg streaming og podcasts

Det er den primære grund til, jeg nyder streaming, hvor man kan tilgå fx DR-app’en, og søge den konkrete udsendelse, som bl.a. kunne være Deadline eller Debatten. Det kan også være dokumentarer, som vi ofte finder på DR2.

På samme måde er der i de senere år kommet rigtig mange seriøse podcasts, såsom fx Genstart, hvor man daglig får næsten ½ times fokusering på en nyhed, som derefter behandles langt dybere end i ‘almindelige’ nyhedsudsendelser.

Flow tv vil tabe kampen hos kritiske brugere, som ønsker dybdeborende journalistik frem for rappe overskrifter. Det handler ikke om, hvorvidt vi selv får de nyheder vi ØNSKER, men derimod om, at vi får den ANALYSE, vi har brug for. Et så retvisende billede af nyhederne omkring os. Det burde være et minimumskrav hos alle, for nyhederne skal ikke være polariserende, men gøre os klogere på den verden, vi alle lever i.

Rigtig god weekend forude til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.