Når trafikken koster menneskeliv

Da nyheden kom om, at en 21-årig havde forårsaget et 5-årigt barns død med sin vanvittige kørsel inde på Peter Bangs VejFrederiksberg, blev jeg ramt af et flashback. Et meget ubehageligt et af slagsen, faktisk…

For snart 18 år siden var min daværende hustru på vej hjem fra en indkøbstur i Netto med vores datter i barnevognen. Jeg husker ikke om hun skulle mødes med sin mor eller andet, men i hvert fald havde jeg en fridag, og støvsugede hytten, mens hun var ovre på den anden side af stationen, hvor der dengang var en Netto. I dag er området en del af SDU Slagelse, men som vi alle ved, så sker der meget på så mange år.

Vildfaren bilist

Jeg var blevet færdig med støvsugningen, og stod dengang og røg en smøg på altanen, og da jeg ser konen komme gående råber jeg fra stueplan, at jeg nok skal komme ned og slæbe poser. Hun var langsomt gående pga cerebral parese, og ud af øjenkrogen ser jeg pludselig en bil køre op over fortovet ca. 5 meter fra hende og vores datter i barnevognen. Bilen kører ind i et skilt på parkeringspladsen på Ndr. Stationsvej, og min puls er på det tidspunkt oppe i livstruende rødt felt.

Det var dælme tæt på…

Passageren i bilen træder ud af bilen, og jeg kan se, at han taler i sin mobiltelefon. Politiet og ambulance lander få minutter efter, og det viste sig efterfølgende, da jeg talte med denne passager, at han var ejer af bilen, men havde ladet sin kammerat køre bilen. Denne havde ikke fortalt ham, at hans epilepsi var ‘genopstået’, og han havde fået et tilbagefald.

Passageren var nok temmelig rystet, da jeg bekendtgjorde, at det var tæt på, han skulle til begravelse, for det var min kone og vores barn de var ved at ramme.

Til alt held viser det sig, at det var passagerens indblanding, der gjorde, at dette ikke fik fatal udgang, for han havde netop set dem gå på fortovet, og havde taget i rattet, da det var ved at gå galt.

Vi fik os en snak om det med lægetilsyn, for på daværende tidspunkt havde eks’en en kammerat fra skoletiden på Sorø Husholdningsskole, som netop havde epilepsi. Han var opmærksom på, at hans kammerat IKKE skulle køre bil fremadrettet. Vi sluttede derfor af med smil på læben – og et ønske om god bedring til denne kammerat…

Nogle oplevelser glemmes aldrig!

Jeg har senere i livet brugt denne oplevelse til at konstatere to ting:

  • Vi skal lære af hændelser vi oplever
  • Vi skal være klar over alle kan slå ihjel

Når folk har påstået, at de er pacifister, og ikke kan slå ihjel, så har jeg altid taget snakken, for jeg synes den er interessant. Rationelt betragtet ved vi alle, at ‘two wrongs don’t make a right’, men i øjeblikket forlader enhver rationel tanke ens hjerne. Franskmændene kalder det crime pationel, når man kommer hjem og finder hustruen i seng med en anden, men fylder du geværet op igen, så bliver det til mord, for så har du haft chancen for, at gøre dig tanker om konsekvensen ved at lade igen. 🙂

Når noget vi har nært er ved at forsvinde, så viser vi vores dyriske instinkter – på både godt og ondt. Det er et af de tydeligste beviser på, at vi biologiske betragtet ‘bare’ er dyr. Nogle vil bare ikke erkende denne biologiske egenskab, og det er deres valg.

For min egen del har jeg arbejdet intensivt med personlig udvikling, og i dag er jeg langt mere rationel på mange områder. Dog benægter jeg ikke, at lige nøjagtig det flashback mindede mig om, hvilken sorg de pågældende forældre må have efter barnet blev dræbt. Et er, at straffen til den 21-årige aldrig kan bringe dem deres barn tilbage, men retsfølelsen her i samfundet lider så stor overlast, når man hører om de domme, der nogle gange gives i den slags sager, hvor folk – med frakendt kørekort, og formentlig lattergas-påvirket – sætter sig ind bag rattet af en bil.

Det MÅ og SKAL stoppes. Der skal være respekt om ansvaret hver eneste gang nogen sætter sig ind i en bil. Hvis noget går galt, er det et mordvåben, også selvom man sjældent tænker over det i de baner.

Mens dette skrives (fredag eftermiddag) er straffen til den 21-årige ikke kendt, men flashbacket måtte i hvert fald deles med jer, kære læsere. Håber alle får en rigtig god søndag, som nu starter årets næstsidste måned, november.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.