Det omskiftelige danske efterår

Det er lidt sjovt at se det danske efterår. Først bliver det rigtig koldt, og bagefter kommer der varme vinde, så vi får en anstændig uge – en slags sensommer. Det er ikke nyt, men alligevel ganske morsomt, for det er her vejret kan snyde os, med forkølelser til følge…

Vi kender godt mønsteret. Vi skal lige have de sidste solstråler med, og mange er ved at forberede vinterbadning, for de skal lige mærke vandet, nu hvor det ikke er koldt endnu.

Jeg kan ikke svømme, så jeg er ikke til badning på dybt vand anyway, men jeg synes det er interessant at se, hvordan vores krop liver op, når solen viser sig i denne periode. Vi skal lige have de sidste d-vitaminer med, før vinteren sætter ind, og nattefrosten afløses af heldags-kulde. 🙂

Corona-situationen og efterårsferier

Der er næppe nogen tvivl om, at mange følger skarpt med i hvordan det går med corona-situationen, for efterårs- og vinterferierne kan være i fare, hvis der opstår nedlukningen og/eller begrænsninger i rejseaktiviteten igen. Her er der mange nationale myndigheder, som kan træffe afgørelser, som påvirker de danskere, som havde set frem til en vinterferie under varmere himmelstrøg.

Den gode nyhed er naturligvis, at der er mange gode feriemuligheder her i landet. Hvis ikke du, kære læser, har set det før, så kan det varmt anbefales at tjekke DK4. De har mange gode tips om ferier og camping, og flere af programmerne kan tilgås online fra deres hjemmeside, hvis ikke du fanger et program, når det sendes…

Herfra skal lyde et ønske om en rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.