En god sommer går på hæld

En god sommer går på hæld. Kalenderen fortæller os, at vi nu er begyndt på efteråret. Regnfaldene bliver mere voldsomme, og nattemperaturen nærmer sig med stormskridt frysepunktet.

Vi kender alle rumlen, og som med så meget andet, så handler det om, at sætte pris på det, vi har fået. Sommeren har været god, også selvom den ikke bød på helt samme varme som vi havde i 2018. Græsplænerne blev kun kortvarigt gule af det tørre vejr.

Snart genåbner Folketinget

Om lige over en måned genåbner Folketinget en ny sæson med sin formelle åbningsdebat om torsdagen efter åbningstalen den første tirsdag i oktober. Alting kører præcis som det plejer, selvom året på ingen måde har været som tidligere år efter den nok så berømte coronapandemi ramte landet i marts måned…

Vi vil næppe glemme denne sommer foreløbig. Historierne om store grupper, der trodsede skrækken for coronavirussen, og de mange eftervirkninger af folks manglende mulighed for, at gøre som de plejede påvirkede handlingerne rundt omkring i landet.

Det var helt efter bogen. Når vaner brydes, kommer der en eftervirkning. Nu handler det om, at finde en rytme, som vi alle kan leve med, og som – selvom vi stadig skal passe på hinanden – finder et mere naturligt leje, hvis vi husker de grundlæggende hygiejneråd.

Interessant nok hørte vi i aftes, at man i områder, hvor de nærmer sig forår, slet ikke har haft influenza. Rådene om håndvask HAR altså virket på en utilsigtet måde, og det kan vi da godt glæde os over, og håbe på også vil sprede sig til vores breddegrader.

Fortsat god dag herfra til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.