De fleste der har rodet lidt med computere har efterhånden hørt om SSD. SSD er en forkortelse for Solid State Drive – der er ingen roterende dele. Det øger læse- og skrivehastigheden som bare pokker.
Min bærbare er en Compaq CQ70 som max kan indeholde 3Gb RAM. Det er sørgeligt, at man ikke kan øge ram-mængden, men den billigste optimering var rent faktisk at gå fra en 7200rpm harddisk til SSD. Næsten som at få en ny computer…
Macrium Reflect – gratis værktøj til kloning af harddisken
Når man skal opgradere, så involverer det jo et skift af det stationære lager, og her kan det godt anbefales at hente Reflect fra Macrium, for det gør hele processen til en leg, og hvis du så har et eksternt kabel, der kan forbinde S-ATA til USB, så er alt i vinkel. Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger programmet, kan du finde videoer på Youtube, men det går så nemt og intuitivt, at jeg vil mene, at de fleste sagtens kan gøre dette.
Hvis du bruger andet styresystem end Windows, så findes der lignende værktøjer til Linux eller MacOS. Hvis der er interesse for, at jeg skriver en artikel om alle tre systemer, så smid en kommentar. Jeg vil jo gerne vide, at der er brug for det, frem for bare at skrive om det, uden nogen læser det, der skrives. 🙂
Størrelsen på en disk – hvad du bør være opmærksom på
Når man skal vælge størrelsen på en SSD, så kan man sige, det er et tveægget sværd. De fleste kan fint nøjes med 128Gb, men du kan konkret have brug for 256Gb. I en tid hvor priserne rasler ned, kan man sige, at du altid kan klone igen, når prisen på en større SSD er faldet, men der er jo også grænser for, hvor tit man gider skrue i sin maskine.
På samme måde skal man være opmærksom på om man har garanti på ens maskine. Der er enkelte firmaer som tager forbehold ved at man selv laver ændringer på ens system – og den diskussion vinder man ikke uden en dyr retssag.
Processen er nem, så hvis du er forbi din garantiperiode, så er det bare at gå i gang. Med Reflect går det ikke helt galt, og du kan jo altid sætte din gamle disk i maskinen, hvis du har glemt noget undervejs i processen. 🙂
Så skriver du bare en kommentar, og så kan det være du inspirerer til en artikel om dit konkrete problem.
Fortsat god dag til alle bloggens læsere. 🙂