Kommuniker effektivt – sådan skaber du loyalitet i dit team

Når en ledelse går til pressen før den orienterer egne medarbejdere, så skaber den et vakuum. Medarbejderne på Danish Crown i Ringsted har uden tvivl følt sig til grin, da de opdagede, at man havde mere travlt med at tale med TV2 end at sørge for, at de folk, det hele handlede om, var ordentlig klædt på til når folk så nyheden i medierne. De satte deres medarbejdere i forlegenhed ved ikke at inddrage faglige repræsentanter før medierne, og det sker alt for tit i ledelser, både i det offentlige og i det private.

Skab kommunikation der løfter hele organisationen

Der er en vigtig forskel mellem at profilere og at engagere. Hvis du kun profilerer, søger du ekstern anerkendelse. Hvis du engagerer er dit primære formål, at løfte hele organisationen, og det kan mærkes på arbejdsmiljøet. I sidste ende kan det også mærkes på bundlinjen, men det er en helt anden debat og bonus som bare følger med, når man behandler sine medarbejdere ordentligt og anstændigt.

Vi har set det i velfærdssektoren. Både når der er sket et overfald, men også når der er sket omsorgssvigt. Man er i ledelseslaget mere fokuseret på pressehåndteringen end man er opmærksom på, at få rettet op på fejlene, der måtte være opdaget ved den pågældende hændelse. Senest var fogedforbuddet mod TV2 ifm dokumentaren om Else et bevis på, at det politiske ledelseslag slet ikke havde fokus på velfærd og varme hænder, men derimod på at undgå ydmygelse, fordi man havde tilsidesat klager gennem flere år.

Det kan du som leder ændre ved at skabe denne forandring. Faktisk bør den gode leder insistere på denne ændring i fokus, for det er præcis det, som skal til, hvis man vil skabe den nye kultur, som alle nu efterspørger, mens medierne lytter med. Uden forandring vil den slags gentage sig, fordi fokus igen flytter til at bevare egen organisation, når der ikke længere stilles spørgsmål fra nysgerrige journalister, som rent faktisk bare passer deres job.

Du kan ikke forklare det, du ikke kan forsvare

Når det ikke kan forklares, kan det heller ikke forsvares. Den lektion har mange ledere måtte erkende gennem årene. Du kan blive dybt til grin, når du forsøger at spinne en dårlig hændelse. Det er nu engang sådan, at hvor der laves meget, er der en statistisk risiko for, at der sker fejl. Uanset hvor god ens sikkerhedsledelse er, så er det ren matematik, at der kan ske fejl. Læringen består i at forholde sig åbent og ærligt til det skete, med særlig fokus på, at ingen kommer til skade fremadrettet.

Vær en del af løsningen – ikke en del af problemet

De store forandringer skabes af mange små skridt. Det er det japanerne kalder Kaizen-princippet. Ingen revolutioner er skabt ved, at man sætter sig for, at forandre alting. Revolutioner er langsigtede processer, hvor supertankeren vendes, fordi man som fælles enhed har besluttet sig for en ny kurs. Når du har dine folk bag dig, kan I nå uanede højder, men det kræver, at folk får lov til at hjælpe med at vende skuden. Hvis man straffer de modige medarbejdere, som rent faktisk fortæller dig, hvad der er galt, kan du aldrig få den solide opbakning, der skal til, for at jeres eksterne kommunikation bliver både autentisk og effektiv. Kommunikation skal være positiv for hele organisationen. Tør du skabe denne forandring? Carpe diem!

Fem stærke huskeregler omkring kommunikation

  • Vær ærlig i jeres kommunikation – stå ved de fejl, der er sket, og hold fast i den gode historie, nemlig læringen af det skete
  • Sørg for altid at have dit team bag dig – vær ærlig og åben, så dit team bakker dig op
  • Glem dit ego. Du er ikke en god leder hvis dit fokus er på dig selv. Ret fokus på det gode, dit team gør for virksomheden
  • Lyt til dit bagland. Selv den mest kritiske TR kan være en nøglemedarbejder, hvis du gider lytte til det, vedkommende siger frem for det du tror, der bliver sagt
  • Vær en del af løsningen frem for en del af problemet

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.