½ år til juleaften

Så er vi nået et af sommerens højdepunkter, dagen hvor der nu kun er ½ år til juleaften. Det er en fornøjelse, at solen står tidligt op, og jeg nyder virkelig sommeren i fulde drag.

Det danske vejr er fantastisk med sine fire årstider. Hver af dem har sin charme. Da jeg sidste år skrev artiklen EP-valg på søndag om valget til Europaparlamentet 26.5.2019, var der hele to valg at tage stilling til, da vi også 5. juni 2019 (grundlovsdag) havde valg til folketinget.

Nu hvor det politiske system snart går ind i sin såkaldt ‘mødefri periode’ ved vi alle, at de stadig holder møder, men ikke formelle møder i salen. På det plan er sommeren en slags pause fra det politiske.

En anderledes sommer for os alle

Det bliver en meget anderledes sommer for os alle. Hvor vi tidligere kunne glæde os ved udsigten til en afbudsrejse til ukendt område, fordi vi kan træffe valget helt indtil dagen før om hvor vi egentlig vil tage hen. De første rejser Spies Rejser har med afbudsrejser starter 1. september…

Jeg har altid været meget åben over for det at prøve nye ting. Da jeg flyttede herop til Kalundborg gik første ferie til Prag i Tjekkiet. Dengang med nattog, mens de stadig kørte, og det var en fornøjelse. Dels fordi jeg opdagede, at Skoda havde udviklet et genialt koncept med dobbeltdækkere i fire-vogns enheder, men også fordi det var sjovt at besøge et land, hvor man ikke kendte sproget. Altid rart at se eksotiske områder på det europæiske landkort, ligesom jeg flere gange har besøgt Szeczin i Polen ifm tandbehandling.

Hvordan har du det, kære læser, med at prøve nye områder på verdenskortet? Smid gerne en kommentar, og del dine erfaringer. Det kunne indspirere andre læsere, så det sætter jeg stor pris på, hvis I gider skrive et par ord om. På forhånd tak.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Nyuddannet IT-supporter - blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 16-19, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.