Coronakrisen er ikke ovre

Efter nyheden her til morgen om, at fem 1g-elever fra Roskilde Katedralskole er blevet smittet af Covid19 efter en tur i privat regi til Sverige i Kr. Himmelfartsferien, er det vigtigt, at slå en ting helt fast: coronakrisen er ikke ovre.

Forstår godt folk vil hygge

Jeg tror vi alle har stor forståelse for, at det er fristende at benytte en ferie til en privat ferie. Når man nu har et sommerhus på hånden, eller et gavekort til ditten eller datten, jamen så har man som ungt menneske lyst til at udfordre de gamles skrækscenarier…

Det ligger pr. definition i det at være et ungt menneske, at man ikke stoler på det, de voksne siger. Det kaldes løsrivelse. På mange måder en sund egenskab, også selvom man som forælder gerne vil bevare status quo i nogle kredse.

Men her under en pandemi, så skal vi ikke løse mysterierne om familierelationer. Vi skal passe på hinanden. Der har været mange, som har introduceret forskellige træmænd i debatterne. Når nu myndighederne har fortiet det eller et det andet, så kan vi vel heller ikke stole på…. [indsæt selv en påstand]. Det kan være sjov hjernegymnastik, men – igen – så er det fuldkommen irrelevant for hvordan virus smitter!

Vi må lytte til myndighederne – for de svages skyld

Jeg anerkender fuldt ud, at medierne skal udfordre myndighederne. Under normale omstændigheder er det essentielt, at demokratiet altid holdes under vågent opsyn.

Under en krisetid er det imidlertid mindst lige så vigtigt, at faktatjekke FØR man viderebringer informationer. Bare fordi Lars Tyndskid får en brusebadside, er det ikke sikkert den ide eller tanke holder vand, vel? 🙂

Hvis man viderebringer falske oplysninger, så risikerer man smitte – til skade for de svageste borgere…

Er først altid bedst?

Det kan godt være mange tror, de skal komme FØRST med en nyhed for at være de bedste, men det er faktisk det modsatte, der er kvalitetskriteriet for god journalistik. Den gode journalistik kræver nemlig efterkontrol af påstande. Med andre ord: en journalist må gerne undre sig, hvis en oplysning strider imod allerede givne oplysninger FØR han sætter sig til sit tastatur.

Det er den udvikling, som journalister må forholde sig til. Der er masser af information, der deles på de sociale platforme, som aldrig kunne passere en vågen redaktør. Aviser og tv-nyheder BURDE altid være de steder man tyr til, hvis man vil have troværdige oplysninger, men det er desværre fejlet med den kvalitet, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen.

Tempoet må gerne sættes op, så man følger med, men kvaliteten af det der skrives må ALDRIG blive dårligere, for så sker der præcis det vi ser nu, nemlig et fald i oplag og en desavouering af journalismen. Det er en af grundene til, at journalister nu befinder sig, sammen med politikere og brugtvognsforhandlere, i bunden af troværdighedsskalaen.

Pas på jer selv, og hinanden. Overhold de anbefalinger sundhedsmyndighederne har givet, og hold et vågent øje, så du ikke selv bliver en del af problemet.

God dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.