Bosch – en serie du bør se

Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg startede på serien Bosch. En krimiserie, som på mange måder bare ER helt genial. For kvindernes vedkommende får de en macho-mand i hovedpersonen, og til mændenes glæde er der en godt opbygget historie, som ikke lugter af det sædvanlige tv-soap koncept, der præger andre krimiserier.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om tv-serien, så har Wikipedia en genial artikel du kan læse her: https://en.wikipedia.org/wiki/Bosch_(TV_series)

Der er lidt for alle smagsløg, lige fra efterforskning til afhøringer, fra spænding til biljagter, fra gidseltageninger til mord – jeg er så glad for, der stadig er sæsoner at se, for jeg er kun nået til sæson 4.

Der er i år signet en syvende og sidste sæson, og jeg mener det er fem sæsoner, der er til rådighed på Viaplay. 🙂

Mens jeg arbejdede på et lokalt bibliotek som biblioteksmedhjælper, var jeg ikke specielt fanget af tanken om at se serien, men pludselig blev jeg nysgerrig her under coronakrisen, og her må jeg advare dig, kære læser, for når først du kommer i gang, så bliver du hurtigt fanget af serien Bosch.

Du kan gå i gang med første sæson i dag, og se om du er enig.

God søndag herfra til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.