Thomas Hartmann – X II

Jeg bliver nogle gange rigtig glad for, at have TV2 Zulu iblandt mine kanaler i tv-pakken. Søndag aften var bestemt ingen undtagelse, for de sendte Thomas Hartmanns show X – II. En opfølger til showet X fra 2003. Det er virkelig standup, der holder.

Hvis ikke du kender Thomas Hartmann, så er du gået glip af noget. Wikipedia har samlet en oversigt over hans shows, og hver eneste af dem er værd at kigge på. 🙂

Standup-klassikere

Jeg lægger ikke skjul på, at mine øvrige favoritter fx er Anders Matthesen, Jan Gintberg, Mick Øgendahl, Jonatan Spang og Uffe Holm. Blandt de kvindelige standup komikere er det især Linda P, men sandelig også Mette Lisby for dem, der kan huske hende… 🙂

Der er bare noget specielt over det at kunne fange sit publikum. Det at kunne skabe en stemning, hvor humoren får frit spil, og hvor der ikke er nogen grænser for den sproglige udfordring man giver sig selv i humorens navn. Det kan gøre standup til noget rigtig godt, men desværre også noget rigtig skidt, hvis ikke man formår at løfte sig over det semi-pinlige, som nogle leverer, når alt foregår under bæltestedet.

Antydningens kunst fungerer bedst – og det er præcis den knivsæg, der skiller fårene fra bukkene i branchen.

Hvem er din favorit inden for standup, kære læser? Smid gerne en kommentar.

Rigtig god uge herfra til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.