En uge fra sommertid

Næste søndag overgår vi til sommertid. Så skal urene en time frem, præcis som man tager sommermøblerne frem fra skuret. Vi kender alle denne grundregel, og selvom vi længe har hørt om, at EU overvejer at fjerne sommer-/vintertid som krav til medlemslandene, så ved vi vist alle, at det godt kan tage sin tid før den slags bliver besluttet.

Der skal nok være et par lande som sætter sig op imod en ændring på dette område, og sådan går det desværre ofte med ellers kloge forslag. Det har jeg lejlighedsvis skrevet lidt om ovre på min politiske blog, så det skal vi ikke tage her. 🙂

Her midt i coronakrisen så har vi danskere næppe set så meget tv som vi gør netop nu. TV-stationerne nyder høje seertal altimens folk r*vkeder sig. Det synes jeg egentlig er lidt synd, og jeg vil godt slå et slag for, at du – hvis du ikke allerede har gjort det – kigger over på min blog med boganmeldelser, for en god bog kan være rigtig god underholdning, når du nu har tiden til rådighed.

Et andet godt forslag kunne være at pleje parforholdet, og i den forbindelse kunne Løst og fast om sex og samliv evt. anbefales. Mulighederne er mange for at bruge tiden mere konstruktivt end bare at ende som sofakartoffel.

Herfra ønskes i hvert fald en rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.