Vi skal lytte til myndighederne

Det burde ikke være nødvendigt, at sige det, men det er det åbenbart: vi skal lytte til myndighederne. Uden at gå i panik-mode, så er det vigtigt, at vi tager hensyn til de mindre ressourcestærke borgere her i landet, og det foregår bl.a. via opslag på coronasmitte.dk.

Statsministeren gik i dag kl. 11 på TV2 News med et pressemøde flankeret af bl.a. sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke samt Sundhedsstyrelsen og politiet. Alle enheder spiller sammen med anbefalinger, som naturligvis bør følges.

Nyheden om, at et dansk par trodsede myndighedernes anbefalinger, og tog på ferie i udlandet til trods for karantænepligt, taler sit eget klare sprog. Vi bør undgå den slags. En ferie er ALDRIG vigtigere end almenvellet, og er man i karantæne frem til 14. marts, tager man ikke afsted før karantænen er overstået. Den er bare ikke længere!

Vis samfundssind – for alles skyld!

Det handler om samfundssind. Vi skal tage hensyn for alles skyld, og i yderste konsekvens handler det også om, at man næppe kunne leve med sig selv, hvis man indirekte havde været skyld i andres sygdom, bare fordi man ikke selv gad lytte til myndighederne.

Alle vil bagefter kunne diskutere om strategier er rigtige eller forkerte. Den slags må man tage senere. I første omgang handler det om, at bruge sin sunde fornuft, og det er, at lytte efter de gode råd, og efterleve de principper, der bliver udstukket.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Nyuddannet IT-supporter - blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 16-19, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.