Nej tak til intolerance

Jeg anerkender, at det er nemmest, at følge strømmen. Jeg er bare ikke en af dem, som agter, at acceptere den intolerance, som nogle udviser over for andre mennesker. Jeg nægter, at inddele folk i bokse – ‘godkendt’ og ‘ikke godkendt’…

Med en baggrund på en internationalt orienteret privatskole, så har jeg fra jeg var helt ung været vant til at omgås mennesker af anden herkomst. Jeg ser ikke en sort person som noget ‘farligt’, og jeg ser heller ikke religiøs uenighed som noget, man skulle bekæmpe. Jeg har kendt tilstrækkelig mange mennesker med sekterisk baggrund til, at jeg ved, at mange gør deres bedste. De ved ikke bedre – og det siger jeg ikke for, at være overlegen eller arrogant.

Derimod har jeg for længst bare erkendt, at vi alle kunne være født et helt andet sted på planeten. Hvordan ville vi selv have det, hvis det var os selv, der stod over for sult, effekten af krig omkring os, og alle de andre ting, som kan udfordre ens dagligdag, hvis man ikke lige er født her i verdens navle, det nogenlunde trygge Europa?

Religion er en krykke for mange

Jeg ved, at mange bruger religion som dels et påskud for intolerance imod andre, men også, at den trøst som folk finder i religionens verden er en kunstig størrelse, en krykke om man vil.

Sjovt nok har mange danskere travlt med at diskutere muslimer. Det er så ‘nemt’ at have en holdning til, og man bliver sjældent udfordret, for mange af dem, som taler om emnet har ikke læst nogen bøger anyway. De har med andre ord kun ‘andres meninger’ at støtte sig til.

Hvad langt færre diskuterer er fx den intolerance som medlemmer af sekten Jehovas Vidner er parate til at gennemføre. Modstanden mod blodtransfusion gør, at de hellere vil gå i døden end tage imod blod ifm operationer. Sådan har det været i årtier.

Der er heller ikke ret mange, som diskuterer visse dele af Indre Mission. Jeg har en onkel, som jeg kun har mødt én gang. Da vi var ovre og besøge dem, husker jeg, at vi blev sendt ud af stuen, da DR sendte nyheder – og ja, jeg er årgang 1973, så jeg husker tiden før TV2 kom på banen. 🙂 Jeg protesterede ret verbalt mod, at vi børn ikke måtte være tilstede, for det plejede vi jo at måtte derhjemme. Sådan er det at være 8-9 år gammel…

Jeg har senere i livet også erfaring med Armstrongismen med andre elementer af intolerance, herunder alternative diætvaner m.v. Efter jeg forlod denne bevægelse har jeg løbende vedligeholdt en blog for, at hjælpe andre ud af denne forvirring.

Der er brug for fred og fordragelighed mellem ALLE mennesker

Der er ganske enkelt brug for mere fred og fordragelighed mellem alle mennesker. Engang imellem er der folk, der ikke VIL forstå mit humanistiske grundsyn, og der er kun én ting at gøre engang imellem: ganske enkelt trække i håndbremsen enten ved blokering på sociale medier og/eller ‘cut Elly’, som Jarlen sagde i filmen Op på fars hat, dengang han spillede sammen med nu afdøde Ole Michelsen.

Jeg VIL ikke bruge energi på mennesker, som trives med konflikter, og de folk, som elsker at skabe intriger er bare for belastende for ens helbred i længden.

Du kan også få langt mere energi i din hverdag, når du tillader dig selv at sætte grænser for, hvad du ikke vil finde dig i, og husk, at når folk først skuffer både anden og tredje gang, så skal man ikke blive ved med at give folk chancer – de vil misbruge dem igen og igen og igen…

God weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-18, som bor sammen med deres mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.