Så er det 21. århundrede snart ikke teenager længere

Det er på mange måder en speciel nytårsaften i år. Vi går nu ud af 10’erne, og når Københavns rådhus’ klokker ringer det nye år ind, så er det 21. århundrede ikke teenager længere.

Det kommende år bliver året, hvor den ældste datter, Natacha, bliver myndig. Hun blev, som faste læsere vil huske, født den 15. januar 2002, så på flere måder, så melder der sig en spændende udflugt på livets rejse, når man runder de 18.

Tak for året der gik

Jeg vil på denne dag gerne benytte lejligheden til at sige tak til såvel faste som lejlighedsvise læsere. Det er jer, der gør det hele værd at skrive, for uden publikum ingen blog.

Det har været et spændende år på jobfronten, hvor jeg var i virksomhedspraktik og senere løntilskud på en af de lokale afdelinger af vores bibliotek. Som de fleste vil huske, så er jeg rigtig glad for bøger, så et bibliotek er jo et perfekt match. Der var rigtig søde kolleger i alle afdelinger, og det var virkelig en fornøjelse at se kollegernes glæde, når de mødte ind, og man bare kunne melde, at alt var i den skønneste orden, og de bare kunne tage en kop kaffe eller the…

Det blev desværre ikke til fastansættelse, men det var i hvert fald en berigende oplevelse.

Tanker om fremtiden

Nu hvor den ældste søn i år rammer de 17 og den yngste søn rammer de 15, så begynder tankerne om fremtiden også at melde sig. Jeg har ikke konkretiseret mine planer endnu, men jeg undersøger mange forskellige veje.

Jeg er en stor modstander af stilstand, og derfor skal der ske en udvikling såvel personlig som fysisk og mentalt – så der kommer nyt her på bloggen, når disse planer er mere konkrete.

Foreløbig ønskes alle et rigtig Godt nytår med ønsket om et godt gensyn på den anden side af først HM Dronningens nytårstale og senere rådhusklokkerne. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.