Podimo rammes af dårlig planlægning

De fleste Podimo-brugere har nok opdaget, at der holdes juleferie blandt mange af deres favorit-podcasts. Det er lidt uheldigt, for det er også omkring nu, at de første brugere, der fik tre måneder gratis, skal til at vurdere om de vil fortsætte som Premium-brugere.

Det er taktisk noget rigtig skidt. De podcasts jeg følger ville jeg godt betale for i de måneder, hvor der rent faktisk UDKOMMER nye podcasts, men jeg har så sandelig ikke tænkt mig, at betale i måneder, hvor der ikke sker en hujende fis – og jeg er sikkert ikke den eneste, der tænker sådan.

Strategi i forhold til kalenderen

I forvejen er folk stærkt fokuseret på at få økonomien til at hænge sammen i denne højtid. Julen er dyr for mange, og man kunne godt forestille sig, at flere tænker som jeg gør.

Blandt de podcasts jeg følger har der været følgende datoer for seneste podcasts:

  • I orkanens øje – 28. oktober 2019
  • Glad i låget – 5. december 2019
  • Knaldspejlet -14. november 2019
  • Luderlyd – 28. november 2019

Du har muligvis andre favoritter, og er sikkert derfor mindre interesseret i at fortsætte som Free-medlem indtil der kommer nyt… 🙂

Spændt på at høre hvordan tallene udvikler sig

Jeg håber naturligvis det bedste for folkene bag Podimo. Det er aldrig sjovt at skulle introducere en ny app i en branche, hvor man er afhængig af folks velvilje til at betale et månedligt gebyr for indhold – og da slet ikke når det ønskede indhold så stopper…

God dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.