Tolerance i sportsverdenen

Det var her til morgen glædeligt, at høre, at fung. kulturminister Rasmus Prehn ville tage et møde senere på dagen om tolerance i sportsverdenen, herunder med særligt fokus på forholdene for folk med LGBTI-baggrund. Jeg er selv ganske overrasket over de fordomme, der stadig trives her i landet – og her spiller vores gamle farfar en væsentlig rolle.

Vores farfar, som vi kaldte Bedstefar, børnenes oldefar, boede i sin tid ved siden af et af de første ofre for AIDS-sygdommen. Denne nabo var døvstum, og vi lærte fra en meget tidlig alder, at der ikke var noget farligt i dette. Ganske som han under krigen var stor modstander af samarbejdspolitikken og tyskernes invasion, og støttede frihed, så var han meget klar i mælet. Ingen skulle genere naboen, hverken fordi han var døvstum eller fordi han havde AIDS. Som del af det gode naboskab tillærte han sig evnen til mundaflæsning..

Nogle ting hænger fast hele livet

Denne tolerance har fulgt mig hele livet. Accepten af, at vi alle er forskellige, og man ikke skal lade sig dirigere af fordomme, er så indgroet, at det ikke står til forhandling. Jeg har altid ment, at vi som såkaldt kaukasisk hvide danskere burde værdsætte, at det kunne være os, der var født som afrikanere i et diktatur, som det vi kendte fra Sydafrika, mens apartheid var samfundsnormen. Vi kunne også have været indianere, og oplevet ny-englænderne invadere Amerika…

Det glemmer vi alt for ofte, når vi hører populister tale om ‘danskhed’ ud fra en fuldkommen intolerant vinkel. Når man hører politikere sige, at man først skulle være ‘dansk’ når man ikke har udenlandsk blod i sine årer helt op til fem generationer bagud, så har vi nået et demokratisk lavpunkt, som jeg – for at være helt ærlig – bare ikke hverken KAN eller VIL acceptere.

Vi bør tale hinanden OP!

Vi bør tale hinanden op, og værdsætte de kvaliteter og talenter vi alle bringer med, når vi står op hver morgen. Nogle af de udfordringer vi står med på globalt plan kræver SAMarbejde og fælles løsninger – og vi skal droppe al udenomssnakken, som bare forsinker den nødvendige forandring endnu mere.

Den seneste erkendelse af de globale klimaudfordringer har i sig selv polariseret folk. Nogle står som dommedagsprofeter, og italesætter en negativ dagsorden om alt – intet er godt nok. Samtidig står en gruppe og fornægter ethvert behov for forandring, og her kommer jeg til at tænke på en gammel biologitime.

Mennnesket ER det eneste dyr, som ikke formår at arbejde sammen som flok, men som sætter egen nydelse og egne behov foran alt andet – og det endda selvom vi gerne vil bilde os selv ind, at vi er det klogeste dyr på planeten… 🙂

Hvis ikke der kommer positive toner i den måde vi taler med, om og til hinanden, så er vi medvirkende til at skabe apati, og det hjælper SLET ikke nogen andre, vel? Derfor: vær opmærksom på, at hylde det gode, og drop alt det negative, som nogle dvæler alt for længe ved, for du kommer aldrig til at skabe positive vibes med folk, som grundlæggende bare ikke har forstået denne vigtige pointe her i livet.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.