Nu hjælper en ‘stor tillykke’-hilsen på dansk næppe i forhold til en amerikansk skuespiller. Dog fortjener det at blive nævnt, at Demi Moore bliver 57 i dag. Jeg har altid været fascineret af hendes evner som skuespiller, og herunder særligt i min absolutte favoritfilm, G I Jane.
Det er nogle gange svært, at udnævne én bestemt film som favorit, for der er mange gode film, jeg har nydt gennem årene. En hurtig liste kunne være: Bodyguard – Pretty Woman – Taken (I-III) – JFK. Der er så mange sjove og spændende film, men alligevel tør jeg godt indrømme, at G I Jane, Pretty Woman og Bodyguard i hvert fald alle tre har været set over 25 gange. 🙂
De indeholder hver især spændende detaljer, også selvom jeg kan replikkerne næsten udenad. Man kender godt handlingen, og alligevel kan de godt friste til et gensyn, når de dukker op på en af flow-tv kanalerne en aften.
Du har sikkert dine egne favoritfilm. Smid en kommentar med din favorit, og inspirer de andre læsere med dine tanker.
Rigtig god dag til alle læserne. 🙂