Der findes mange typer mennesker. Nogle er generelt optimister, andre er pessimister – og særligt den sidste gruppe kalder sig ofte realister. Vi er kun sjældent én type, men varierer af flere grunde i den måde vi møder verden omkring os. Det er ren kommunikation for begyndere…
Jeg har næppe skjult, at jeg gerne modtager kommentarer her på bloggen. Den gode feedback er den konstruktive, hvor man evt. lærer noget nyt, eller får en melding, som man kan bruge fremadrettet. Den slags kan være bedre end den rent positive, fordi der er potentiale for læring, og dermed forbedring…
Inspiration fra andre blogs
Når man selv skriver på en blog, så er det ofte godt, at læse andre blogs. Det giver inspiration til, hvad andre skriver om. Du får øje på nye tanker, som måske kan inspirere en selv til at skrive noget andet, fordi læsningen vakte en tanke.
Det sørgelige ved denne læsning er så også, at man lejlighedsvis finder de dårlige kommentarer andre får på deres blogs – og desværre ofte med præcis de samme kendetegn. Det er folk UDEN egen blog, som ofte kommunikerer i ren brokkestil, og som aldrig nuancerer deres vurderinger. Der er intet læringspotentiale, for de HAR dannet sig en mening, og den bærer ganske ofte præg af permanente rektalsmerter. På jævnt dansk: de har ondt i r*ven, og aldrig noget at tilbyde. For dem handler det alt sammen om misundelse og sure opstød.
Det er BAGSIDEN af medaljen ved at få mange kommentarer, og det fik mig faktisk til at skrive dette indlæg, da jeg opdagede det på en af de HELT store bloggeres blog. Jeg skriver kun meget sjældent et svar på andres blogs, for jeg respekterer, at det er blogejeren, som må sortere i den slags. Jeg vil ikke gå ned på dét niveau, men undrer mig da over, hvorfor den slags mennesker overhovedet gider læse en blog, hvor de tydeligvis er SÅ uenige med bloggeren…
Hvad ligger bag den adfærd?
Jeg er ikke psykolog, så den psykologiske profil kan jeg ikke give. Men jeg kan komme med en lægmandsvurdering af problemet. Det første er, at nogle mennesker ikke ser indad før de trykker på Send kommentar.
Der er nogle vigtige ting, som kunne få dem til at forbigå, at sende kommentaren. Hvis de bare stillede sig selv disse fire spørgsmål:
- Bidrager jeg med noget konstruktivt?
- Hvordan vil min kommentar blive modtaget? [Det er, indrømmet, kun et gæt, men de fleste ved jo godt, om de har skrevet pænt – eller det er en sviner…]
- Kan der være noget, jeg misforstod, da jeg læste indlægget, som jeg burde spørge ind til?
- Er dette en kommentar jeg kan stå ved?
Du kan selv tilføje flere spørgsmål, du stiller dig selv, før du selv skriver en kommentar. Kommentarfeltet bider ikke. 🙂
Hvis man synes noget er noget hø, så behøver man ikke udstille det. Man kan jo vælge at gå videre til en anden blog, man synes er bedre. Det er BEHOVET for at træde på andre, som bliver så ubehageligt for andre at se på, for det er jo ikke en adfærd vi ønsker blandt folk vi fx inviterer ind i vores egne hjem, vel?
Vi lærte som børn, at når vi ikke kunne sige noget pænt, så skulle vi tie. Det har ingen af os overholdt, hele tiden. Det siger sig selv, at vi alle begår fejl. Men hvis det bliver et generelt mønster, så er det tid til at se indad.
Hvad ligger bag ens adfærd, og hvad er det, der trigger? Det kan godt være, at mange nyder anonymiteten i kun at skrive et fornavn på en blog, men før eller siden giver den dårlige adfærd udslag i at sprede sig til andre aspekter af disse menneskers liv – og det er da synd, hvis de kunne have lært det, før det gik galt…
Reaktionen på dårlig adfærd
Det er en af grundene til, at jeg også er temmelig barsk, når jeg opdager adfærden på sociale medier/sociale platforme. Jeg gider ikke blive drevet rundt i manegen af folk, som kun er ude på en diskussion. Vi er ikke i børnehaven mere, og jeg gider ikke den slags julelege. Hvis andre har tid til det, så skal de være velkommen.
Omvendt er det en fornøjelse, når man møder folk, som KAN diskutere sagligt, og som ikke henfalder til nogle af de faldgruber, som netop kendetegner den adfærd, man bør undgå. Vores samfund er inficeret af en bacille, som har påvirket tonen i debatter her i landet, og hvis skoen passer, så lav adfærden om. Det hjælper ikke at diskutere om det bør ændres. Hvis ens adfærd er god, så fortsæt den gode stil – hvis ikke, så lav den om!
Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂
