Gode forældre lærer deres børn at opføre sig ordentligt

I disse tider hvor SoMe flyder over med folk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, kan de fleste godt se, der er noget galt. Der er nogle forældre, som har svigtet i opgaven med at opdrage deres børn – og nu er de blevet voksne.

Det er så nemt at give andre skylden for miseren, men faktisk handler det om BÅDE barnet, som i mellemtiden er blevet voksen, som det handler om forældrene. En laissez-faire holdning kan synes nemmest i situationen, men i længden skaber det et rigtig dårligt mønster, som pludselig rammer et ungt menneske. Før eller siden møder man lovens lange arm, hvis ikke man hjemmefra har lært både hvad der er dit og mit, hvordan man opfører sig, at vi ikke slår på hinanden m.v.

Det er så nemt for folk, der gerne vil fluekn*ppe om ord, for nu er første indvending: “Siger du dermed, at det er forældrenes skyld, at børnene begår kriminalitet?”

Vores ansvar som forældre

Nej, det siger jeg ikke. Dog siger jeg, at det ikke kan undre, at man som forælder kan stå med udfordringer med ordensmagten, hvis man alene har overdraget opdragelsen til skolen. Alle ved, at lærerne i forvejen er stærkt belastet med høje klassekvotienter, så hvordan skulle der være tid til individuel opdragelse? Stil dig selv i lærerens sted. Hvad ville du selv gøre? Hvor meget kunne du selv gøre?

Hvis ikke hjemmene bakker lærerne op, så bliver sanktioner undermineret af forældrene, og så lærer børnene endnu mindre end de gør i forvejen.

Vi har alle set børn, der driver deres forældre til vanvid i kasselinjen i det lokale supermarked. Vi kan alle genkende, hvordan det i starten KAN skabe verbale konflikter, når man siger nej, men hvis ikke det tages i opløbet, bliver problemet kun værre

Det lønner sig – velopdragne børn

Alle tre børn er nu efterhånden store. De ligger i alderen 14-17, og jeg kan med stor fornøjelse rose dem for MANGE gode ting, for de HAR lært, at opføre sig ordentligt. De skal gerne kunne drille deres gamle far herhjemme, men når vi er ude for at handle, spise eller på besøg hos andre, så ved de godt hvor grænserne går.

Det har ikke krævet mange skideballer. Tværtimod. De har bare fået klokkeklart at vide, at sådan opfører man sig ikke, og de har taget det til sig. De kan i dag godt se, at når andre børn ikke kender samme grænser, bliver vi alle sammen generet – og det er sådan set målet: at vi alle kan færdes ordentligt i samfundet. 🙂

Når pædagoger eller psykologer gerne vil tale det grænseløse op, så glemmer de, at rammerne ikke er nogen spændetrøje, men derimod sunde regler, som sikrer, at vi alle kan færdes i samfundet på hver vores måde uden at genere nogen.

Det BURDE være logik for burhøns, men den slags debatter ender ofte i to grøfter. Den ene som den sorte skole – og den anden i anarki. Det handler om at finde den gyldne middelvej, hvor vi alle kan færdes i gensidig respekt, fordi vi kender de roller vi hver især har i livet.

God weekend forude til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Familie og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.