Jeg MÅ simpelthen bare nævne Netflix-serien What If her på bloggen. Det er en genial lille serie, som konfronterer os som seere med et væsentligt dilemma: hvor langt er vi villige til at gå, for at nå vores mål?
Jeg synes altid dilemmaer er interessante. Det er derfor jeg gennem flere år fulgte Mads & Monopolet. Vi har alle brug for, at få udfordret vores holdninger til ting – og det kan en Netflix-serie også gøre engang imellem… 🙂
Jeg vil ikke spoile handlingen. Det gør jeg aldrig, for jeg ved selv, hvor irriterende det er, hvis nogen ødelægger ens mulighed for selv, at danne sig et indtryk af en serie. Dog kan jeg sige, at man hele vejen gennem serien får små overraskelser. Intet er, som det først ser ud til, og det er velskrevne handlinger, der bindes sammen på glimrende vis både undervejs og til sidst.
Når man så siger ’til sidst’, så fristes man til, at mene, at Netflix KAN vælge, at skabe en 2. sæson. Det er ikke alt, der enten ødelægges eller ligges helt fast.
Så hvis du får brug for en afslappende serie, så tjek What If. Det vil du helt bestemt ikke fortryde.
Fortsat god sommer til alle. 🙂