Så nåede vi forbi årets længste dag i fredags, og nu går det så retur. Ikke at vi af den grund skal fortvivle, for vi har stadig masser af gode sommerstråler til gode. På denne dag SKAL vi jo bare konstatere, at der i dag er ½ år til juleaften… 🙂
Det har i flere år betydet, at årets julekalender var helt på plads omkring denne tid. Det er lidt anderledes i år, da jeg i år har andre opgaver end sidste år. Ikke at jeg ikke når det inden 1. december, men tidsplanen er rykket en anelse.
Vi venter alle spændt på, hvordan forhandlingerne går med den nye regering efter valget, vi deltog i på grundlovsdag – også selvom de fleste nok er begyndt at gå i sommerferie-modus.
I den forbindelse vil jeg gerne henlede jeres opmærksomhed på min blog om Frankrig. Hvis jeres sommerferie går mod det franske, så har jeg et rigtig godt tilbud til jer, som jeg beskriver på bloggen i artiklen Want to Participate on This Blog?
Hvis det har jeres interesse, så skriv endelig til mig på henrik AT blunck DOT dk. 🙂
Rigtig god dag til alle bloggens læsere.