Så runder yngste søn, Christopher, de 14 i dag. Jeg har sagt det før, men det er nu stadig en sjov historie, for ex-konen var ganske nervøs for 14 år og fem dage siden. Tanken om, at der skulle være fælles fødselsdag for far og søn huede hende bestemt ikke. 🙂
Jeg har længe haft den holdning, at for os voksne er alder kun et tal. Som barn var det vigtige milepæle, men når man først er blevet voksen, så er det blot endnu en fødselsdag i rækken.
Christopher er en glad fyr, som nyder sit eget gode selskab. Jeg genkender så mange egenskaber, jeg selv havde som barn – og det giver mig en vis ro i sindet, at han tør stå fast ved dels når han har lyst til bare at være sig selv, men også, at han er åben, når han mødes med den fornødne respekt for at være præcis som han er.
I vores moderne tidsalder kalder vi denne egenskab for at være introvert. Man elsker etiketter på folk, men hvorfor mon? Er vi bange for, at andre tør vedkende sig behovet for, at lade op i egen boble? Det generer jo ikke andre, så man kan godt undre sig over denne undren…
Anyways, herfra skal lyde et kæmpe tillykke med håbet om, at du får en rigtig god dag.
Der skal også lyde et varmt ønske om en rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂
