Hvad vil Republikanerne gøre efter Trump?

Da jeg var en ung knægt var Ronald Reagan præsident i USA. Hans eftermæle er blevet ganske stort. Vi husker alle hvordan den tidligere politiker (og minister) Søren Pind og flere andre har omtalt ham ganske positivt, også selvom han dengang af sine kritikere blev opfattet som en hård hund…

Det er velkendt, at mange ting ændrer sig med alderen. Vi husker altid fortiden med en nostalgisk længsel – i hvert fald på nogle områder… 🙂

Som jeg har skrevet mange gange på denne og andre blogs, så er både religion og politik områder, hvor vi kan blive så grusomt uenige. Det vækker følelser, og følelser er sjældent rationelle.

Jeg vover alligevel pelsen med en søndagstanke om amerikansk politik, som jeg har tænkt over flere gange siden Donald Trump tiltrådte som præsident den 20. januar 2017: hvad vil Republikanerne gøre når Trump ikke længere er præsident i Amerika?

Uanset om Trump får en eller to perioder, så har han rykket ved en hel del af de faste overbevisninger, vi hidtil har holdt som konstanter for vores civiliserede del af verden.

En af disse konstanter var, at Amerika ikke forhandlede med diktatorer. Det har man senest gjort med Nordkoreas Kim Jong-Un. En anden ny konstant, som faktisk begyndte, da Ronald Reagan begyndte at tale med Mikhail Gorbachov var, at vi skulle kunne arbejde MED Rusland. Da Bush efter angrebet på de to tårne i New York erklærede krig mod terrorister, blev det meget hurtigt gjort klart, at ‘fjenden’ ikke længe skulle ses som et Øst vs. Vest, men derimod en krig mod terrorister, som ville ødelægge den frie og demokratiske verden.

Senest har man dog set, at Trump – netop fordi der er en mistanke om indblanding fra russerne i valgkampen – ikke tager den fornødne kontakt til Ruslands præsident Vladimir Putin. Simpelthen fordi han nødig vil beskyldes for at være ‘lidt for gode venner med russerne’, selvom det faktisk ville være af yderste vigtighed i Syrien, hvor der er nogle modsatrettede interesser…

Hvis man skal sige det ligeud, så er problemet, at Trump har talt med så mange tunger, og skiftet mening så mange gange undervejs i de seneste to år, at man slet ikke kan REGNE med Amerika mere. Dét er en udfordring for den frie verden. Når Republikanerne klapper af denne Donald Trump, så kan man godt frygte, at Republikanerne vil have en identitetskrise, når Donald Trump en dag ikke længere er præsident i USA.

De står i en forbistret catch-22, for traditionen tilsiger, at Republikanerne præsenterer den siddende præsident som deres kandidat ved det kommende valg, fordi han er Republikaner. Men hvor mange har det egentlig som den nu afdøde John McCain? Hvor mange ville egentlig hellere have en anden kandidat? Hvem skulle de vælge? De folk, som står øverst står jo alle og hylder en person, som mildest talt har afmonteret alt det, vi tidligere har forbundet med at være republikansk…

Jeg er glad for jeg ikke er amerikaner, for jeg ville ikke kunne tie, hvis jeg boede derovre.

Hvad er dine tanker om Republikanernes fremtid i USA? Tænk over det. Det er aldrig nogen skade til at tænke lidt fremad – ligesom i skak, hvor man gerne skal være et par træk forude, hvis man vil have en chance for at blive dygtig til det strategiske.

Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂