Opfør jer ordentligt – krænkelser er bare ikke i orden!

Her en uge før kvindernes kampdag, 8. marts, er det vigtigt, at sige det ligeud: vi skal ALLE opføre os ordentligt. Krænkelser er bare IKKE i orden! Alle de sørgelige historier vi alle har hørt om – lige fra utro ægtefæller til direktøren, der presser sin sekretær – er én for meget.

Vi BURDE for længst have lært det. Samfundet har brug for en klar erkendelse af, at det ikke er offeret, der skal opleve endnu en krænkelse ved mistænkeliggørelse, fordi han eller hun træder frem. Det med at gradbøje om en krænkelse er værre end en anden er simpelthen bare udtryk for, at nogle bare ikke fatter hvad det handler om.

Både mænd og kvinder SKAL kunne færdes over alt uden nogensinde at få krænket sin intimsfære. Der MÅ og SKAL være en grænse mellem mennesker, hvor man aldrig nogensinde overskrider grænsen. Når og hvis man ønsker et forhold, så skader det ikke for mænd at være gentlemen – og det samme gælder kvinder.

Selvom nogle mænd gør grin med mænd, der melder en krænkelse, som om de skulle føle sig smigrede over, at blive antastet af en kvindelig chef eller en anden person, så ER vi mænd ikke noget objekt heller. Det er nok det sværeste, at få andre mænd til at forstå, men det burde være muligt. Sagerne har trods alt eksisteret i mange år.

Vi skal simpelthen turde italesætte, at både mænd og kvinder bør kunne leve som fri mennesker her i landet – uden at blive objekter for andres liderlighed.

Det er ikke raketvidenskab – og alligevel skulle man tro, emnet var helt nyt, når man nogle gange hører folk diskutere dette emne.

Hvad er dine tanker, kære læser?

Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i blogning. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Opfør jer ordentligt – krænkelser er bare ikke i orden!

  1. heidi skriver:

    hmm kvinder være gentlemen… argh bare nøjes med at være gode ved hinanden. Gøre de små ting der glæder hverandre.

    Alle taler om ligestilling, men ja der er forskel på mænd og kvinder, vi er helt enige om at der er ting hvert køn er bedre til så lad den ligge der , ment på den måde at total ligestilling vil der aldrig kunne blive, fysiologisk er det jo også umuligt for mænd at amme osv. Når det er sagt er vi da helt enige om at begge køn sagens kan hjælpe hinanden såvel i hjemmet som på job, og Ja en kvinde kan også være en super chef, nogle taler om kønsfordeling på arbejdspladser , ligesom nogle gør grin med mænd der er sygeplejerske eller pædagog… come on det er 2019 det er da så godt at have begge køn der og må sige den bedste pædagog jeg personligt oplevede da min søn gik i børnehave var en mand, han var elsket af ungerne for han lavbede også andre ting som huler osv. lad os dog prise os lykkelige over dettekan lade sig gøre ( tænker dog ofte at det ikke altid kan være lige sjovt at være eneste hane i en hønsegård !!! >Der er det ofte lettere at være eneste høne imellem hanerne for der er ikke alt det hvisken tisken )
    Hvis alle gør sit for at hjælpes ad vil tingene gå meget lettere. Og lad værer med at tage som et nederlag hvis modparten er bedre eller selv kan ting man førhen mente tilfaldt det ene køn….

  2. Henrik V Blunck skriver:

    Kære søster
    Tak for din kommentar. Vi er så ganske enige. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.