Jeg havde i sin tid den udsøgte fornøjelse, at have cand.jur. Jesper Møller-Andersen som underviser i Erhvervsret på Roskilde Handelsskole. Denne mand kendte jeg i forvejen i den forstand, at jeg få år forinden havde læst hans bog Lillebror ser dig, som blev udgivet i 1986. Denne bog er, selvom den er skrevet for nu over tre årtier siden yderst aktuel i det overvågningssamfund, vi har skabt os.
Nødvendighedens rammer ville nogle kalde det. Et meget farligt værktøj, hvis vi nogensinde får en regeringsleder, som blæser på lov og ret – ligesom vi kender det ovre fra Washington…
Bogen er skrevet længe før mobilen blev en sladrehank – længe før Facebook og andre sociale medier, der kan kortlægge vores færden både online og IRL.
Jeg tænker nogle gange på, hvad Jesper mon ville sige, hvis han stadig var aktiv i forhold til samfundsdebat. Jeg er helt sikker på, at han ville have nogle meget alvorlige holdninger til det jordskred, der er sket i vores samfund, hvor vi i dag siger: “De uskyldige har intet at frygte ved overvågning“, men hvor vi i de gode gamle dage bestemt ikke ville have at Big Brother skulle være SÅ velinformerede om hvad vi laver, hvornår, hvordan og hvorhenne.
Der er sket meget i samfundet. Lidt for meget!
Hvor er det lige vi finder fortrøstning til påstanden om, at ‘de uskyldige har intet at frygte‘ i en tid hvor nogle dommere agerer stempelholdere for en hvilken som helst forlængelse af varetægtsfængsling – endda i et omfang som selv Amnesty International tidligere har påtalt det?
Hvor er det, vi ser de få gange en dommerstand er gået imod statens interesser, og givet en borger medhold? Det er SÅ ganske få sager, at det for længst burde have ringet nogle alarmklokker, for demokratisk er vi SÅ langt ude, og ingen protesterer. De få, som gør, får et drag over nakken som om vi var en bananrepublik eller et u-land…
Lad én ting stå klart: jeg ER tilhænger af overvågning, når nogen svindler. Det skrev jeg om for snart en uge siden på min politiske blog i artiklen med titlen Nødvendig kontrol pga manglende samfundssind.
Der hvor vi trænger til en alvorlig samtale i samfundet er den digitale logning, der sker på så mange andre områder. Du kan ikke vide hvorfor en person søger efter en titel af nazisten Adolf Hitler, der – som bekendt – skrev sin bog Mein Kampf, fordi vedkommende har en skoleopgave om bogen eller fordi vedkommende er ved at blive nynazist, vel?
Ligeså kan folk søge på alt muligt i mange forskellige sammenhænge, og hvis man ikke spørger, men alene registrerer den konkrete oplysning, kommer kontekst til at mange, og det KAN være farligt.
Informationer uden kontekst ER noget af det værste, der findes, for det kan bruges præcis lige så ondsindet, som den, der har materialet, ønsker at gøre det.
Der er så mange bøger, der genudgives i nye udgaver, når nye oplysninger gør, at der er behov for det. Jeg havde i sin tid lånt bogen på biblioteket, men efter jeg havde faget med denne underviser, købte jeg faktisk bogen. Det var desværre en vandskade i midten af 90’erne, som gjorde, at denne gik bort, mens jeg havde nogle kasser stående hos en daværende venindes forældre…
Om jeg ville ønske bogen blev genudgivet? Så absolut! Der er brug for det opråb Jesper skrev dengang. En underviser man husker så mange år efter har altså efterladt et indtryk på sine elever gennem årene, og man kan kun håbe, at det link jeg sender til dette indlæg motiverer ham til at give den gas endnu en gang. 🙂
Fortsat god dag til alle bloggens læsere.