Privatlivets fred

Det vækker nogle gange undren hos folk, at vi er flere, der ikke ønsker vores persondata tilgængelige online. Jeg behøver ikke være registreret på krak.dk bare fordi andre mener, det kunne være praktisk – og sådan er vi flere, der har det.

Sjovt nok kan enhver med blot en smule kreativitet finde oplysningerne, hvis de tænker logisk, men i dagens artikel her på bloggen vil jeg hellere hylde retten til privatlivets fred.

Der kan nemlig være mange gode grunde til, at man ikke ønsker, at ens persondata er alt for nemme at finde. Det er dels telefonsælgere, som elsker at genere dig, bare fordi du er kommet til at deltage i en konkurrence online, men det kunne såmænd også være en træls eks-kæreste eller andre, som ikke lige kan acceptere, at man gerne selv vil bestemme, hvornår man bliver forstyrret.

Jeg hylder fx tiden med mine guldklumper. Når de kigger forbi, så skal deres far ikke være online til gavn for alle andre, når vi kan nyde kvalitetstid sammen, vel? 🙂

Vi lever i en online tidsalder, og i den verden er det helt fint, at vi kan besvare mails når VI har tid. Det er også det råd, stresskonsulenter kommer med, når de skal komme med kloge bud på work-life balance, som det hedder på engelsk – altså balancen mellem erhverv og fritid. Så mit bedste råd til folk, som gerne vil nyde privatlivets fred er, at gøre et bevidst valg omkring dette.

Det kan så også især anbefales hvis du er typen, der blander dig i politiske debatter. Modigt anonyme mennesker vil gerne fortælle hvor dum de mener, du er i deres perspektiv. Tidligere fik jeg bl.a. tilsendt lort i en pose efter flere læserbreve i avisspalterne – og den slags gider man ikke. Der er smittefare forbundet med den slags, og det er heldigvis mange år siden det skete, netop fordi jeg allerede dengang traf et aktivt valg.

Fortsat god dag til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.