Karma var en bitch for Caroline Wozniacki, der her til morgen tabte kampen mod russiske Maria Sharapova. Maria vandt i tre sæt med resultaterne 6-4, 4-6, 6-3. En super god kamp, som også kommentatorerne på Eurosport måtte anerkende.
For min egen del har jeg en klar holdning til den sviner hun leverede mod Sharapova ved US Open i 2017. Caroline spiller bedst når hun bevarer fatningen, og lige præcis denne kamp viste, at Maria Sharapova har klasse i sit spil, mens Miss Sunshine ret tydeligt begik fejl pga nerver.
Man kan sagtens have en holdning til doping. I en ideel verden var første gang sidste gang, og så måtte alle leve med konsekvenserne på livstid. Vi lever bare ikke i en sådan verden, og NÅR der er nogle bestemte karantæneregler, så må ALLE acceptere disse.
Caroline burde visse klasse når hun befinder sig i top-10. Dette gælder både PÅ banen og uden for banen. Det har hun bestemt ikke levet op til. Nogle gange opfører hun sig direkte som en kvindelig version af John McEnroe – og det er aldrig skønt at kigge på for tilskuerne, for vi, der har fulgt hende ved, at hun derefter laver talrige fejl før hun får styr på sit iltre temperament, og kommer tilbage til den gode tennis, der normalt kendetegner kampe hvor hun spiller…
Jeg håber altid Caroline vinder, men lige nøjagtig denne ene modstander viste hende, at karma kan være en bitch. Fremadrettet skal Caroline gøre op med sig selv, om hun vil spille en god sæson 2019, eller om hun er ved at opleve det, som skete for de andre tennisspillere da hun selv kom ind på WTA i starten af sin karriere.
Som 28-årig er det på tide, at vise, at den gode træning og den erfarne spiller KAN være et godt eksempel i tennisverdenen – og ellers er det ved at være på tide at tage fat på næste kapitel i sit liv – med børn og familiehygge, og så måske en tilværelse som træner for nye talenter. Valget er hendes, og der er kun én måde at bevare respekten om sit spil på, og det er ved at vinde kampene på banen.
Rigtig god weekend til alle bloggens læsere. 🙂