Mandag skrev jeg ovre på bloggen Løst og fast om sex og samliv om vold i parforhold, som går ud over børn. Det indlæg kan du selv læse ved at klikke på titlen Forhold og vold hører IKKE sammen!. Min pointe i denne artikel er mere at causere om børn af flygtninge. Ikke den politiske del af emnet, for den har jeg tidligere skrevet om ovre på den politiske blog. Her skal det handle om retorikken – måden vi taler om emnet…
Jeg tror vi alle kan blive enige om, at emnet flygtninge kan dele vandene. Det er som om politik er blevet et rigtig varmt emne i den senere tid. Nogle er fuldkommen ligeglade med hvordan vi taler om andre mennesker, når først emnet for debatterne er flygtninge og indvandrere. Ingen nedre grænser, for sådan er det bare – i deres optik.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan vi er nået hertil!
Alle forældre MÅ kunne sætte sig ind i, hvor ubehageligt det må være, at befinde sig i den forkerte ende af kontinenterne, og selve MÅDEN nogle taler om emnet fortæller, desværre, en hel del om, hvor langt nogle vil gå for en politisk agenda.
Vi har længe diskuteret hvordan vi selv ville reagere under 2. verdenskrig. Flere dokumentarer har peget på, at mange tyskere VAR ligeglade da denne Adolf Hitler kom på scenen. Så længe retorikken ikke gik ud over dem, så var mange ligeglade. Når folk ser sådan en dokumentar, har de ingen problemer med at kalde adfærden fej, vel?
HVORFOR er det så lige, at folk, som selv er forældre, kan være så virkelighedsfjerne, at de omtaler andre mennesker som om de var dyr?
Ja, emnet deler vandene. Hvor langt er vi parate til at gå i dag før vi melder hus forbi, og siger nej til hadefuld retorik om andre mennesker? Har vi lært noget af historien?
Det er velkendt, at man i dag har ‘vedtaget’ en debatregel om, at hvis man “trækker nazikortet, har man tabt”… Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det er blevet en ny grundregel? Det KUNNE være fordi man helst vil undgå, at det går op for folk, hvordan datiden kunne ligne nutiden i hvert fald hvad angår tonen…
Prøv at erstatte ordet muslim med jøde næste gang du hører negativ retorik. Vi skal ikke længere tilbage end 1980’erne før DSU sagde meget klare ord om medlemmer af Fremskridtspartiet, som Dansk Folkeparti udspringer fra, da fire MF’ere – som bekendt – meldte sig ud, og startede det dengang nye parti, som mange kommentatorer i øvrigt ikke var helt sikre på ville overleve. Historien gik meget anderledes.
Der var krudt i flygtningedebatten, og der er det stadig, også selvom 80+% i dag taler stramninger som aldrig før. Der skal strammes, strammes og atter strammes, og nogle gange kan man godt føle, at denne dagsorden aldrig stopper uanset hvor meget kage der spises…
Det er på høje tid, at vi vågner op her i landet, og taler ordentligt om, med og til vore medmennesker – uanset deres oprindelse. Ordene har en betydning, og der skal være nogen, der råber op før det er for sent. Jeg værdsætter enhver seriøs debat, og den skal være baseret på fakta – ikke kun følelser og had.
God dag til alle bloggens læsere. 🙂
