Sudoku – selv når japanerne keder sig, bliver de dygtigere…

Da jeg for lidt over et par år siden causerede om Sudoku, var det med udgangspunkt i det at holde hjernen i gang. Det er yderst vigtigt for at holde sig åndsfrisk, at man hele tiden har fokus på at forbedre sig – og erkender, at den dag vi er tilfredse med status quo er den dag det hele begynder at gå ned af bakke…

Man må endelig ikke glemme også at slappe af. Det gælder især i ferier, i weekender, og når du afspadserer. Hvis ikke du holder rigtig fri, når du holder fri, så kan der komme andre komplikationer.

Men selve UDGANGSPUNKTET er, at japanerne, når de løser fx en Sudoku, holder sig i gang. Ens kreativitet opøves gennem Sudoku. Hvis ikke du allerede har prøvet at løse sådan en matematisk gåde med 81 felter, så burde du prøve det. Du vil nemlig opdage, at det åbner op for andre dele af din hjerne.

Nu skal det ikke lyde som det rene hokus-pokus. Det er IKKE i sig selv en mirakelkur. Mirakler tager tid. 🙂

Ikke desto mindre skal det siges, at ligesom ens ordforråd forbedres af Kryds & Tværs, så er Sudoku en af nøglerne til matematikkens verden. Du bliver ikke pludselig dygtig til tredjegradsligninger, fordi du kan sætte tallene 1-9 i den rigtige rækkefølge, men der er MULIGHEDER for at se nye ting, når først man vænner sig til at se tingene med nye øjne.

Ligesom kurser i personlig udvikling udvider de rammer du er opmærksom på i dagligdagen, så er det ikke forbudt at lære nye ting, selvom vi er gået ud af skolen. Det er jo en af grundene til, at mange af os læser bøger eller ser nyheder. Fordi vi gerne vil vide, hvad der sker i verden omkring os.

Et er, at VIDE hvad der sker. Noget andet er, hvordan vi BRUGER den viden.

Vi kan vælge at involvere os, og det kan gøres på mange måder. Vi deler også viden med venner og familie – og igen vil der være forskel på hvordan dette modtages. Alt afhænger både af interessen for emnet, men mindst lige så meget af, hvor meget folk holder sig i gang, er motiverede, og bryder sig om, at blande sig – uanset om det er i debatter, på SoMe, eller noget helt tredje (eller fjerde)…

Så næste gang du ser en Sudoku i dit ugeblad, så prøv at løse opgaven. Hvis du tidligere bare har bladret videre, så KUNNE det jo være, du gik glip af en sjov oplevelse. 🙂

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.